Det er efterhånden veldokumenteret at skæbnens gudinder tidligere ikke just har været venligsindede overfor Soilent Green fra sydstaten Louisiana, for en næsten ubrudt række af negative oplevelser og nedture i form af nær fatale biluheld, orkaner, selvmord og line-up problemer har truet bandet på selve dets eksistens. I den seneste tid har der dog været noget der minder om stabile forhold omkring Soilent Green, og desuden har bandet en helt ny pladekontrakt med gode gamle Metal Blade Records at glæde sig over, så måske er der nu endelig lys at ane for enden af tunnelen i Soilent Green lejren...

Men hov, inden det hele kommer til at lyde lidt for rosenrødt til at være sandt, må vi hellere lige få på det rene at Soilent Green på deres nye album ”Inevitable Collapse in the Presence of Conviction” bestemt IKKE lyder et mikrogram mere veltilfredse, optimistiske eller fornøjede over tingenes generelle tilstand end før! Thank God...

Siden sidst er Soilent Green blevet barberet ned til en kvartet, men det har bestemt ikke taget brodden af bandets gustne gennemslagskraft; snarere fremstår Soilent Green mere tight og fokuseret end måske nogensinde før. Guitarist Brian Patton trækker nu læsset alene, og han er denne gang kommet op med en bunke varierede og drøneffektive riffs, der virkeligt gør Soilent Greens svært definerbare, men helt kompromisløse udtryk stor ære. Vokalist Louis Benjamin Falgoust II er som altid i en klasse for sig selv, når han med vanlig vrissen foragt spytter sine vitriolske tekster lige i fjæset på lytteren.

I samme øjeblik de første toner til den indledende og meget sigende ”Mental Acupuncture” sætter i gang, breder der sig straks en tyk, kvælende grønlig os af musikalsk misantropi over albummet, en følelse man ikke undslipper før ”A Pale Horse and the Story of the End” med passende og ildevarslende undergangsstemning godt 40 minutter senere runder udgivelsen af. Ind imellem disse to yderpunkter leger Brian Patton lidt overraskende med noget bluegrass lydende akustisk guitarspil som indledning til de to numre ”In the Same Breath” og ”Lovesick”, og også ca. midtvejs i ”For Lack of Perfect Words” får man et lille akustisk afbræk, men ellers er det lige på og hårdt resten af tiden på møgbeskidte og lettere skizofrene udladninger af gusten galde som på ”Blessed in the Arms of Servitude”, ”Antioxidant” og den vidunderligt titulerede ”All This Good Intention Wasted in the Wake of Apathy”.

Sjovt nok har Soilent Green 20 års jubilæum som band i år, og det er samtidigt 10 år siden bandets debut full-length debut for Relapse Records, den stildefinerende ”Sewn Mouth Secrets”, så dagens lys. Man kan indvende at Soilent Green måske ikke har udviklet sig synderligt meget siden netop ”Sewn Mouth Secrets”, men til gengæld er der så INGEN der formår at blande grind, sludge, hardcore og southern metal med helt samme naturlige overbevisning og selvfølgelighed som netop Soilent Green, og ”Inevitable Collapse in the Presence of Conviction” er endnu et tungvejende bevis på netop dét faktum. Jeg mener, hvem andre end Soilent Green formår at lyde som Brutal Truth eller Terrorizer det ene øjeblik for blot øjeblikket senere at klinge som en blanding af Down og Crowbar på meskalin, eller Today is the Day i lag med EyeHateGod? At Erik Rutans produktion atter engang binder de mange på papiret inkongruente elementer samme til en brutalt klingende helhed gør bare effekten af Soilent Greens genrecocktail dét mere eksplosiv.

Verden er måske nok grum og uretfærdig, men man kan i det mindste trøste sig med at det så til gengæld giver grobund for et band som Soilent Green, for sjældent har tonesat ’mental akupunktur’ lydt så vedkommende som på ”Inevitable Collapse in the Presence of Conviction”! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM