Snowdogs er et band, der har voldt mig mange kvaler under tilblivelsen af denne anmeldelse. I bund og grund spiller de egentlig bare rocket pop punk, og den del af det er rimelig simpel at gå til, men de føler en stærk trang til at favne bredere, og det er ikke altid lige vellykket.

Det starter godt ud på den indledende ”Average Kid”, den opfølgende, melankolske ”Drive” og pop punk perlen ”Popstars (Love This)”. Her lyder bandet som en light udgave af det nyere Social Distortion, og vokalen minder om en krydsning mellem en mere poleret udgave af Mike Ness fra førnævnte Social Distortion og Scott Radinsky fra Pulley.

Men på track fire, ”Freedom for Everyone”, mødes lytteren med et hip hop beat, i ”Hour of Sunshine” bliver man udsat for en irriterende ska rytme med tilhørende blæsersektion, og ”Lotta Lost Time” har en klam bismag af country. Under sådanne sidespring ender Snowdogs, hvor de ikke kan bunde rent musikalsk, og det klæder dem virkelig ikke. Det er helt klart, at de forsøger at tilføje genren nye elementer, men disse virker påklistrede og overfladiske, og falder derfor hårdt til jorden.

Albummet er produceret af Steve Brown, som har arbejdet med alt fra The Cult til Manic Street Preachers og Wham, og hans varme lyd er dog med til, at mange af numrene reddes fra at forgå i middelmådighed.

Snowdogs fungerer bedst, når de ikke kaster ud i de store musikalske krumspring, men desværre skal de gabe for højt, og derfor kan de kun redde sig en middelmådig karakter hjem denne gang. Skulle de dog gå hen og modnes som sangskriveren til næste gang, samt oparbejde en mere kritisk sans over for deres kompositioner, så kunne det dog godt 
tænkes, at de var værd at holde øje med for fremtiden. –guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM