skinlab - revoltingroom
 
Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CC 27.05.02 Moderne Metal Century Media/Nordic Metal  Steve Evetts
 

Det positive først, artworket på det nye Skinlab album er rigtigt fedt. Det mørke og foruroligende arbejde er lavet af Travis Smith. Desværre kan musikken ikke følge det spor som indpakningen lover. I promotionsmaterialet beskrives Skinlab som en kloning mellem Machine Head og Neurosis. Machine Head bindingerne ligger ligefor, mens de dystre Neurosis relationer er noget begrænset.

Det største problem ved dette album er den mangel på tyngde og brutalitet musikken lider under. Steev Esquivel har en fed stemme, men han er overladt i alt for høj grad til sig selv i forsøget at sætte noget grumt i spil. Kun alt for sjældent rammer bandet en stemning som man gider søge tilbage til.

Højdepunkterne må være "Jesus Cells" og "Purify". Ellers må man konstatere at Skinlab desværre har valgt at følge i det spor som efterhånden har ført Machine Head langt ned i feltet af Metal navne i denne verden. -and 


Kom med kommentar i vores FORUM