|
Finske Sinergy er ude med 3. album på bare 4 år. Det er første gang jeg stifter bekendtskab
med denne powerkvintet fra det kolde nord, og jeg må tilstå at det ikke lige er min
favegenre vi bevæger os i her. Stilen er moderne Powermetal, med stor inspiration fra bl.a.
Iron Maiden og Helloween. Der er en pæn del fart og power både i musik og produktion.
Desværre holder standarden bare ikke hele vejen i gennem, og taget i betragtning at jeg i
forvejen ikke er helt oppe at ringe på det, så forekommer det mig at være en lidt ligegyldig
udgivelse, eftersom at næsten alle medlemmer har Sinergy som sideprojekt: Men OK, hver sin
lyst.
En ting der slog mig, var at det er en kvindelig sanger, Kimberly Goss, der styrer vokalen.
Jeg havde ved de første gennemlytninger ikke læst hverken på cover eller info, så jeg havde
simpelthen ikke lagt mærke til det. Hun lyder sgu som enhver anden Powermetalsanger!
Når man så ved det, kan man godt høre det enkelte steder bl.a. i den smukke "Written in
Stone" der er et af pladens højdepunkter sammen med "I Spit on Your Grave" og "Nowhere for No One".
Ingen tvivl om at Sinergy har masser at byde på rent musikalsk, så er Power Metal noget du
godt kan lide, så prøv i det mindste at check det ud. -bo
Kom
med kommentar i vores FORUM
|