Helt siden ’97 har Shai Hulud holdt hardcore folket hen i håb om en fuldlængde opfølger til ”Hearts once Nourished with Hope and Compassion”, og indtil jeg selv stod med et eksemplar i hånden tænke jeg også ”ja ja, vi for se om den kommer”, men nu er svinet på gaden. De kære drenge har givet sig virkelig god tid, og burde have haft gode odds for at brillere, men alligevel finder man en vis portion malurt i bægeret. 

Skræmmende gode er de dog til at levere den opskrift, de nu engang har fundet frem til. Ingen hovedløs bulder og bragen her, men i steder temposkift på temposkift, snirklede rytmer og masser af lir på lead guitaren. Ret sofistikeret i forhold til de horder af HC gorillaer, der ellers står parat til at trampe dig ned i støvet, og en del af melodilinierne forplantes ret dybt i bevidstheden efter en håndfuld gennemlytninger. Desværre er der rent kompositorisk ikke sket det store siden sidst, udover at en del af de hurtigere passager er forsvundet. Det vejes så op af, at den nye vokalist Gert har ret kort vej mellem hjertet og stemmebåndet, og hans oprigtighed i indsatsen skal der helt klart gives kredit for.

Så kommer vi til de knap så spændende tangenter, som Shai Hulud desværre har plantet røven lidt for tungt på. De er gode til at væve - meget gode endda, for tit og ofte virker det som at de stiler uendelig efter et klimaks, der bare aldrig indtræffer, og det giver en lidt utilfredsstillende lytteoplevelse. Arbejdede de rent faktisk med garn, ville man sidde tilbage med en plaid uden ende…

Og så er der titlerne. Puha…alt for lange, kluntede og snirklede - tjek bare ”Willing Oneself to Forget what Cannot Otherwise be Forgiven” eller ”This Song: For the True and Passionate Lovers of Music”. Elegance finder man ikke her. Det samme gælder lyrikken, som på ingen måde vidner om selvironi eller et bare lidt afslappet forhold til deres foretagende. Intellektet, som de sikkert besidder, forspildes igen på snørklede og vage udsagn, frem for blot at lægge kortene på bordet.

Summa summarum, alt for lidt nytænkning den lange forberedelsestid taget i betragtning. ”That within…” har været i rotation længe her, i håb om at jeg skulle falde over den skjulte kode deri, men guldpotten for enden af regnbuen har desværre vist sig ikke at være overdrevent prægtig. Gert er ude af bandet, som nu fifler med diverse afskeds shows, så forvent ikke så meget mere aktivitet fra Shai Hulud. Til gengæld er den nye Zombie Apocalypse skive, hvor en del af gutterne medvirker, lige på trapperne, og her er udtrykket noget mere direkte, kontant og mindre selvhøjtideligt, hvis det skulle kunne lokke… -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM