shadows fall - threads of life
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CC 03.04.07 Metalcore Roadrunner/Bonnier Music Raskulinecz
 

For at springe lige ud i det, uden nærmere præsentation; At Shadows Fall står som et af de størst eksponerede og mest værdsatte bands under metalcore-fanen, er et faktum, der efter samliv med nyeste opus, "Threads of Life", må stå med et par aldeles måbende spørgsmålstegn for enden. Rent ud sagt. Vi har at gøre med et nærmest komisk midtersøgende og afdanket eksemplar af næsten utilladeligt opreklameret substans. Intet mindre, og en hel del mere…

Jeg ved ærlig talt ikke hvad det lige er der redder Shadows Fall fra en placering, fuldstændig anonymt krøllet sammen mellem genrens agterlanterner. Måske er det nok, i en genre fuld af kloner, af spille med den anelse af selvstændighed, der øjnes i et udtryk, med små afstikkere til thrash og klassisk metal? Sangskrivningen er nemlig i bedste fald ordinær, til tider pinligt potensløs, de klichéplagede tekster sørgeligt banale, og sanger, Brian Fair, forcerende og vag; nok den mand blandt metalcore-branchens mikrofonartister der er absolut dårligst til både at lyde vred og lyde dybfølt. Beskæmmende ringe.

At produktionen samtidig er steril og kantløs, hjælper heller ikke ligefrem på den snert af skarphed, der ellers måtte gemme sig et sted i skyggerne. Når Shadows Fall for alvor prøver at spille op til den indre voldsmand, som på "Dread Uprising" og "Failure of the Devout", skærer produktionen klinisk samtlige modhager og pågåenhed af, således numrene står grinagtigt ufarlige tilbage, som gamle trætte løver, med tandpine. En forfærdelig kønsløshed, i øvrigt blåstemplet på "Another Hero Lost", der med sit vammelt eksekverede balladelandskab, må være blandt de absolut dårligste rock-sange jeg har hørt i årevis. Ubehjælpeligt sukkersødt og kvalmt.

Kun åbningsnummer og singleudspil, "Redemption" holder lige akkurat vand, på denne her dødssejler. Et mindeværdigt omkvæd er faktisk i spil her, og selvom det stadig er let fordøjeligt og hurtigt glemt, må det nummer stå som et enligt højdepunkt i den dybe dal. To C´er fra en mand i gavehumør. -dennis





















Kom med kommentar i vores FORUM