shadows fall - the art of balance

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 27.01.03  Metalcore Century Media/Nordic Metal Zeuss
 

Allerede i september blev "The Art of Balance" udgivet i USA af Century Media og man må indse at Shadows Fall er blevet et af de hotteste Metal navne "over-there" efterfølgende. "The Art of Balance" er det bedste sælgende produkt fra Century Media til dato i den første uge på markedet i USA. Shadows Fall udgør iøjeblikket den absolutte Metalcore elite sammen med Hatebreed og Killswitch Engage.

Stilmæssig er vi som beskrevet ovre i en lækker omgang Metalcore, som blander den klassiske 80'er Thrash med den moderne Hardcore. Især teksterne er stærkt præget af temaer som normalt hører til i Hardcore-kulturen. Ellers er der dømt hvinende guitar, udsøgte melodier og et hæsblæsende tempo. Inspirationen fra et klassisk Thrash album som Metallicas "Ride the Ligtning" er bestemt til at få øje på hos Shadows Fall, også selvom vokalen her er noget mere harsk og aggressiv end tilfældet var hos Metallica.

Den storslået "A Fire in Babylon" er uden tvivl min favorit på albummet, det nummer skal høres med det lille mellemspil "A Prelude to Disaster" som intro. KLASSE !!!, andet er der ikke at sige om det. Men også de mere kontante slag som "Thoughts Without Words", "Stepping Outside the Circle" og det flotte titelnummer er med til at løfte albummet godt op. Det afsluttende cover af Pink Floyds "Welcome to the Machine" er et modigt valg, som Shadows Fall også forvalter fint.

Både Hardcore og Metal folket bør tjekke "The Art of Balance" ud omgående. Men selvom det er et fedt album, så mangler der stadigt lidt inden Shadows Fall fuldt ud har udnyttet deres store potentiale. Men når du nu har spillet "Perseverance" og "Alive or Just Breathing" i stumper og stykker, så kast dig for guds skyld over "The Art of Balance". -and



Kom med kommentar i vores FORUM