|
Når der frisk fra trykken
dukker nye Youth Attack udgivelser op, skal man sjældent blinke mange
gange med øjnene, før de er væk igen. Vejen til den for tiden maniske
opmærksomhed omkring det lille label er banet med kombinationen af
relativt begrænsede oplag og en sans for fokus på den fysiske
præsentation, hvad enten der er tale om vinyl, kassettebånd eller
diverse tryksager. Det har heller ikke skadet, at forskellige fraktioner
af væmmelige, trendhoppende hipstere har bestemt sig for, at Youth
Attack er stedet, hvor det sker lige nu, hvis man vil være lidt smart og
hemmelig. Det vil sådan nogle hipstere jo normalt voldsomt gerne, mens
de lægger et tågeslør af ironisk distance i alle retninger.
Mlp'en fra Sexdrome er gjort af nydelige materialer, der får den
gennemsnitlige punk/hardcore udgivelse til blegne. Coveret er lavet på
gammeldags 'tip on' facon, hvor artworket trykkes på et løst ark papir,
som derefter limes på et tungt, foldet stykke karton. Tjek
pladesamlingerne hos de ældre generationer i familien for flere
eksempler. Stoughton Printing Co. sidder tungt på metoden nu og har nok
været på spil her.
Den medfølgende booklet er holdt stilren med saks-og-lim æstetik,
skrivemaskinetekst samt en væsentlig del af kollagerne fokuseret på
BDSM-fotos. På den anden side er der ikke meget nyt under solen, om man
allerede har været igennem en Eyehategod plade eller tre.
Sexdrome gennempløjer i overensstemmelse med titlen en ungdommelig
bastardlyd af hardcore punk og black metal. At det er maksimalt lo-fi og
forbandet skramlet, føles næsten overflødigt at nævne. Debut-kassetten
under det gamle Pruneface navn erindrer jeg ganske enkelt ikke, om jeg
har hørt i fuld længde eller ej - det må være gået tabt i tågerne – men
den efterfølgende Sexdrome 7” er en anden sag. Alt efter humøret eller
vind og vejr føltes den enten som et formålsløst mashup af de to
genremæssige håndfulde – eller som en effektiv grovfil hen over
hjernebarken. Had/kærlighed for fuld skrue. Vel næsten et kompliment af
en slags?
Med ”Grown Younger” er sagen en anden, selvom stilen forbliver uændret.
Sexdrome spiller ikke voldsomt blændende, hvilket kan være ganske
tiltænkt (punk-politiet ville sikkert også sætte en stopper for alt
andet), men der er fandeme skrald på turbinen, og numrene har fået en
tand mere form, hvilket afværger en god sjat af forpustetheden fra
forrige ep. Vekselvirkningen mellem ildevarslende, nærmest nølende
opladning og afsindige energiudbrud bliver den helt store force.
Andre steder kommer den gammelskolede knallert-black metal i førersædet
– især ”Moriah” ruller nogenlunde lige ud ad landevejen. ”Strung up”
starter i punkens navn, men transformeres til et raslende, højspændt
støjhelvede, hvor den godt kvadrede guitar egentlig viser sig at være
relativt fængende. Spredte, kortfattede hints til Amphetamine Reptile
agtig noise rock er næsten aldrig en skidt ting – heller ikke for
Sexdrome, og ”W.I.E.R.V.W.I.” har fat i noget af det rette. Dog halter
pladen som helhed ved, at nogle numre er klart stærkere end andre, samt
at den evigt raslende vokal næppe ville tage skade af en anelse større
spændvidde og variation i udladningerne.
Den endelige dom er faktisk ikke så harsk som musikken. Sexdrome har
snildt potentialet til at blive rigtig fede, og når det kommer til
danske udgivelser, kan jeg kun sige; hellere det her end så skræmmende
meget andet. Pladen er netop genoptrykt på hvid vinyl – selvfølgelig i
et begrænset oplag på 400 eks. Virker Sexdrome tiltalende så snup en før
din lokale hipster. You snooze, you lose... -guldmann
Kom
med kommentar i vores FORUM
|