Sepultura's udgivelser er noget jeg altid ser frem til. Siden bandet for første gang imponerede mig med gennembrudsskiven "Beneath The Remains", og senere gennem klassiske ugivelser som "Arise", "Chaos A.D." og "Roots", har jeg altid regnet dem som en af mine favoritter. 

Efter det katastrofale brud med forsanger Max i '97, og den noget tamme "Against", kom der dog en lille dæmper på. Heldigvis rettede den seje "Nation" op på tingene, og jeg kan nu konstatere at Sepultutra er på sejrskurs igen! Med "Roorback" har de taget en lidt overraskende drejning, og endnu engang søgt tilbage til det helt simple udtryk i deres musik. 

Umiddelbart, fremstår "Roorback som en anelse banal, men efterhånden vokser de simple kompositioner sig stærkere, og både aggressiviteten såvel som alsidigheden blomstrer. Bedste tracks er "Leech", "More Of The Same", "As It Is", "Apes Of God", men især "Come Back Alive", "Corrupted" og "The Rift" rejser lige et par ekstra nakkehår. Modsat forhindrer den kedelige "Bottomed out" og den lidt for punkede "Activist" det 5. C

"Roorback er 3. album med Derrick Green i front, og han er nu bedre end nogensinde. Ligeledes er dette bandets første udgivelse på det nye selskab efter mange år på Roadrunner. Hele albummet emmer nærmest også af energi og nyvunden engagement, og den befriende "less is more" feeling, er som et perfekt kirugisk indgreb i den grødede masse af eksperimenter og gæstemusikere.

Her er det bare 4 gutter der trykker den af, på Sepulturas bedste skive siden "Roots", som stilmæssigt bevæger sig mellem dens 2 forgængere, men til tider bringer minder om "Chaos A.D." Sepultura har atter fået etableret sig, og fremstår igen som et af de bedste bands på scenen. -bo

Kom med kommentar i vores FORUM