“Sumerian Daemons” er full-length album nummer 6 fra græske Septic Flesh, som altid i mine øjne har været et groft undervurderet og ret ukendt death metal band, selvom de altid har haft deres helt egen og nyskabende tilgangsvinkel til en ellers ofte meget forudsigelig musikalsk genre. Nu er Septic Flesh imidlertid kommet på Hammerheart Records, så nu skulle de ydre omstændigheder i hvert fald være til stede for at det helt nye album, ”Sumerian Daemons”, kan give Septic Flesh det gennembrud de så sandelig fortjener.

Jeg har ofte beklaget mig over den efterhånden nærmest obligatoriske brug af introer, som alt for mange metalbands benytter sig af, uden egentligt at ville eller kunne noget med denne disciplin, udover måske at finde nogle horrorfilm samples og lægge lidt effekter på. Har man derimod evnerne, kan en intro tilføje noget positivt til et albums flow i stedet for at ende med at blive et irritationsmoment, som man bare skipper ved efterfølgende gennemlytninger af et album. 
Septic Flesh hører til i denne sidste kategori, og ”Sumerian Daemons” sættes således i gang med den suverænt fede intro ”Behold… The Land of Promise”, der benytter et stort kor i bedste Rhapsody stil, blot mere skummelt og soundtrack-agtigt i Septic Fleshs tilfælde. Sådan!

Forrige Septic Flesh album, ”Revolution DNA”, blev også ligesom ”Sumerian Daemons” produceret af Fredrik Nordström i Studio Fredman, hvilket resulterede i Septic Fleshs hidtil mest melodiske, men også mindst eksperimenterende album til dato, så jeg var lidt spændt på om det nye album var blevet endnu mere strømlinet ved endnu engang at have været i kløerne på det Svenske melo-death produktionsapparat. Det står dog heldigvis hurtigt klart, at Septic Flesh har sat tempoet og brutaliteten i vejret på ”Sumerian Daemons” i forhold til ”Revolution DNA”, for nummeret ”Unbeliever”, som er det første regulære nummer efter introen, er noget af det absolut mest aggressive man har hørt fra Septic Flesh nogensinde, og det klæder dem overraskende godt!

Derpå følger ”Virtues of The Beast” som er mere i traditionel Septic Flesh stil med store, grandiose korarrangementer og drømmende, atmosfærisk dødsmetal, hvorefter numrene skifter mellem det nye mere brutale udtryk og det velkendte, klassiske Septic Flesh lydbillede.

En anden perle er den dramatiske ”Red Code Cult”, der veksler mellem et fængende omkvæd, brutale passager og symfoniske elementer i bedste Therion stil, bare mere diabolsk lydende i Septic Flesh regi, og endelig er et af albummets sidste numre, den tunge og på samme tid melodiske ”Infernal Sun”, ligeledes et skoleeksempel på catchy, storslået dødsmetal.

Growleren Spiros har stadig en af de absolut dybeste og mest dæmoniske vokaler i branchen og det vel at mærke uden at lyde totalt uforståelig af den grund, og i det hele taget indeholder ”Sumerian Daemons” et afvekslende og nær ideelt mix mellem traditionelle elementer og eksperimentation, mellem brutalitet og melodi. Selvom ”Sumerian Daemons” nok er det hidtil hårdeste fra Septic Fleshs side, og selvom produceren er Svensk, er den helt specielle Sydeuropæiske stemning der altid har været i Septic Fleshs musik stadig tilstede i overflod, og alt i alt er ”Sumerian Daemons” efter min mening Septic Fleshs bedste album siden mesterværkerne ”Ophidian Wheel” og ”Esoptron”. Kvalitet fra start til slut! - byrial

Kom med kommentar i vores FORUM