Secret Sphere er de blandt de nyeste signinger i Nuclear Blasts uendelige indtog på stort set alle populære genrer inden for metalmarkedet. Disse herrer stammer fra pastaens højsæde Italien, spiller pænt pompøst power metal og har før denne NB debut udsendt to albums på Elevate Records med ret stor succes i især Japan, hvor de er vilde med den slags.

Ingredienserne her er ikke en grundblanding af æg, mel og vand, men i stedet de, inden for genren, yderst velkendte symfoniske og episke klangflader, hvis primære drivkraft er det svulstige keyboard, det harmoniske, lirede guitarspil og den…tjah, heltemodige vokal. Et eller andet magisk må der være ved den formular, da den jo som bekendt i årevis har bidraget med et break fra hverdagens strabadser for metalfolket. Er chefen for strid? Jamen så smut ind i en eventyrverden med barmfagre ungmøer i nød, trylleri og ægte heltemod.

Kvaliteten af de enkelte kompositioner er ret stabil, og jeg har svært ved at fremhæve egentlige højdepunkter. En afviger er dog introen til ”Surrounding”, der lyder som om den er kasseret fra en Coal Chamber plade – I kid you not! Men frygt ej, det velkendte lir kommer hurtigt på banen og så er alt godt igen. ”Virgin Street 69” krydres med lidt jævnt strøet stønnen af en kvinde i brunst for at holde lytterens opmærksomhed fanget midtvejs, men om det er særlig vellykket ved jeg nu ikke helt. Slutteligt leges der med noget kor hist og her.

Musikerne kan deres kram og klarer skærene lige til den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. Halvdelen af det sidste C gives udelukkende for den afklædte blondine med de struttende bryster på coveret. Det her svarer vel til at læse de velskrevne men klichéfyldte knaldromaner – fornem underholdning mens det står på, men hastigt glemt igen, når man har fundet noget nyt at rette opmærksomheden mod. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM