Mens debutalbummet med black metal supergruppen Eibon åbenbart lader vente på sig i det uendelige, overhaler et andet allstar band indenom med deres første udgivelse. Der er selvfølgelig tale om bandet SCUM, dannet af Casey Chaos fra Amen på vokal, Samoth fra Zyklon/Emperor og Cosmocrator fra MindGrinder på guitarer, Tom fra Turbonegro på bas og nu løsladte Baard ’Faust’ Eithun fra Emperor på trommer, og albummet har fået den svært velvalgte og rammende titel ”Gospels For The Sick”. 

Mens Samoth og Faust naturligvis står som albummets repræsentanter for black metal genren, er Tom garant for inputs fra den beskidte rock’n’roll, mens Casey ganske givet er den helt afgørende faktor, der har givet ”Gospels For The Sick” den altoverskyggende bismag af ÆGTE anarkistisk punk! Glem for guds skyld ALT om Green Day og Good Charlotte i den forbindelse…

Man siger jo at for mange kokke fordærver maden, og med tanke på alle de forskellige egensindige temperamenter og personligheder der er involveret i dette allstar band, kunne man let frygte, at albummet ville blive en gang stilforvirret miskmask, men sådan er det heldigvis ikke gået, selvom kombinationen af punk og black metal måske på papiret ser ud til at være dømt til at mislykkes. Nuvel, godt nok lyder ”Gospels For The Sick” rent faktisk ret fordærvet, men på den fede måde; her er der ingen middelalderlig beskrivelser af død og helvede som på så mange mere traditionelle black metal albums; i stedet trækker SCUM snarere lytteren igennem lyden af et koldt, post-industrielt forstadshelvede, hvor man nærmere danner sig indre billeder af skumle baggårde, stinkende kloaksystemer og en by i åndelig og materiel forfald. 

The Exploited sang i sin tid om ”UK ’82”, og SCUM kunne snildt være bandet til at skrive en tilsvarende sang om ”Olso ’05” eller noget i den stil, for SCUM minder mig faktisk ret meget om en opdateret og beskidt black’n’roll version af de engelske punk-veteraner; især pga. Caseys vrængende og snotnæsede vokal. Smid en smule tidlige Slayer og Venom tendenser ned i cementmikseren til The Exploited inspirationen, og du har nok råmateriale i ”Gospels For The Sick” til at brolægge vejen til helvede med armeret jernbeton!

Åbneren ”Protest Life” afstikker fra starten af kursen med noget der mest af alt minder om en punk version af Venoms ”Witching Hour”, hvorimod ”Throw Up On You” er mere hen af regulær rå og ret melodisk punk rock. ”Night Of A 1000 Deaths” er måske albummets mest forvrængede og beskidte indslag, mens den tungere ”Truth Won´t Be Sold” benytter en diskret drum’n’bass sample uden at det kompromitterer det oprindelige udtryk. På ”Deathpunkscumfuck” tænder SCUM helt af med en gang smadderpunk blandet med skramlende black’n’roll, hvilket den efterfølgende ”Road To Sufferage” bygger videre på i et lidt mere moderat tempo. 

Lidt for ofte har ad hoc supergrupper det med at være mere interessante på papiret end i praksis, men SCUM leverer med ”Gospels For The Sick” undtagelsen der bekræfter reglen. Ikke engang gæsteoptrædener af Mortiis, Nocturno Culto fra DarkThrone og Knut Schreider fra Turbonegro ødelægger det homogene udtryk dette SCUM album udsender; blandingen af punk, black metal og beskidt rock’n’roll lyder imod forventning helt naturlig, logisk og gennemført i hænderne på Casey & Co. En ny sort stjerne er født ud af dette norsk/amerikansk afskum. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM