"Endnu en Saxon-plade? Vorherre bevares!", er der måske nogen, der sidder og tænker rundt omkring. Disse sørgelige eksistenser henvises hermed til TV2 Charlie subsidiært www.svingninger.dk. Det er blevet tid til endnu en omgang røvguitar fra alle raske drenge og pigers yndlingsband: Lad mig præsentere "Into the Labyrinth".

Et gammelkendt, men både utroligt velklingende og stemningsfuldt keyboard-crescendo skyder Saxons 19. langspiller i gang. Lad endelig den corny titel skræmme disbelievers af vejen; "Battalions of Steel" er en af Saxons absolut bedste åbnere nogensinde. Det her er, som i samtlige andre Saxon-skivers tilfælde, kræs for kenderne og bras for fjenderne. Så er det på plads med det samme.

"Into the Labyrinth" er - atter engang under kyndig observans af Charlie Bauerfeind - optaget i Blind Guardians 'Twilight Hall'-studie i Tyskland, og dette er måske ikke nogen tilfældighed. På pladens to højdepunkter, "Valley of the Kings" og føromtalte åbningsnummer, fornemmes der ihvertfald klare power metal-træk. Selvom det ganske vist ikke er bandet helt fremmed, fungerer de svulstige omkvæd bedre end nogensinde, og der indløses under alle omstændigheder adskillige fedtepoints i undertegnedes rating-bog. I kontrast hertil er "Protect Yourselves" og "Crime of Passion" helt skræmmende tunge og tilsammen mere beskidte end adskillige kontemporære metalbands' bagkataloger på én gang. - Og i den helt modsatte boldgade er "Slow Lane Blues" og "Live To Rock" dejligt befriende, uhøjtidelig røvballerock, som kun Saxon kan spille den. Sidstnævnte nummer, - som de fleste fans vel allerede kender, da det har været tilgængeligt som download-single i månedsvis, - er et lyslevende bevis på at Saxon altså er i stand til at få alt ud af intet, når de er bedst. Både opbygningen og selve kadencen er über-klassisk og forudsigelig, men det er skåret mere end bare upåklageligt. Mine hænder røg op i luften helt af sig selv, og i skrivende stund har de stadigvæk en smule svært ved at nå tastaturet igen.

I det hele taget er der ikke meget negativt at sige om "Into the Labyrinth". Den akustiske slide-guitar-udgave af "Coming Home" (fra '01-skiven "Killing Ground") er måske mere kuriøs end decideret god, og "Demon Sweeney Todd" kan med en vis nylig Tim Burton-film in mente måske være lidt svær at tage seriøst rent tekstmæssigt. Men hvis man var ude efter dyb og udfordrende lyrik, ville man som metalfan nok efterhånden have opdaget, at Saxon måske ikke lige var det bedste sted at starte. Endelig lyder Biff Byford ind imellem væsentligt mere hæs end normalt, - men til gengæld virker det overraskende fedt!

"Into the Labyrinth" er naturligvis ikke Saxons bedste skive, men den hører så afgjort ind under den bedste halvdel af deres repertoire - og er under alle omstændigheder et af forårets mest oplagte bud på et gedigent jerntilskud til alverdens inkarnerede headbangere.
Husk for alt i verden at Saxon og Iced Earth spiller i Pumpehuset d. 12/02. -andreas

Kom med kommentar i vores FORUM