satariel - phobos and deimons clonepop

Karakter Udgives Genre Selskab Producer
CCCC 28.01.02 Melo-Død +++  Hammerheart/Nordic Metal --
 
Svenske Satariel er klar med deres andet udspil og musikken på dette album taler helt sit eget sprog. De 11 skæringer vælter derudaf i et hæsblæsende tempo. Stilmæssigt er det lidt svært at sætte de 5 jönsonner i bås, for de spiller lige nøjagtig hvad der passer dem alt fra Black, Death og Thrash uden slinger i valsen.

Umiddelbart ville man måske være tilbøjelig til at henkaste Satariel i den uendelige masse af svenske melo-dødsbands, men jeg synes nu alligevel at de har noget ekstra at byde på. De fleste af deres numre er meget varierede i de nævnte stilarter og så er sanger Pär Johansson's afvekslende vokal også et stort plus. Dog bliver den til tider en anelse for
Black Metal orienteret til min smag.

Et andet genialt træk er at Messiah Marcolin (ex-Candlemass & Memento Mori) medvirker på et par numre, bl.a. "Holy Trinity". Mandens stemme var helt klart det der virkelig bar Candlemass's Doommetal i gamle dage, han er ikke bleg for udøse lidt af sin karakteristiske messen over masserne igen. Fedt!

Højdepunkterne på dette frontalangreb er "Coffin Gateways", den tunge "Stranger World" og "The Sun is Grey" (med Messiah).

På trods af det varierede udtryk og den fede produktion, formår Satariel dog ikke at rykke mig helt frem i skoene, men de har værdigt kæmpet sig til en rum tid i afspilleren,  jeg vil bestemt holde øje med dem fremover. Et fedt album fra et kompetent band. Gør dig selv en tjeneste og tjek dem ud. -bo

Kom med kommentar i vores FORUM