Alle fans af hårdtslående US power metal er vel forhåbentlig bekendt med mægtige Nevermore?
Hvad færre derimod ved, er at forsangeren Warrel Dane og bassisten Jim Sheppard fra Nevermore havde et andet og mindst ligeså fantastisk power metal band kørende i en årrække inden Nevermore blev en realitet. Her snakker jeg om Sanctuary, der på deres 1988 debut ”Refuge Denied” fik en hel del opmærksomhed pga. det faktum at selveste Dave Mustaine fra Megadeth protegerede bandet og såmænd også producerede det nævnte album. 

Allerede på ”Refuge Denied” var der et utvivlsomt talent at spore, men især Warrel Danes vokal var stadig en smule for skinger og for Rob Halford imiterende til at debuten kan siges af være noget der bare så meget som minder om en klassiker i genren. Derimod blev Sanctuarys andet og desværre også sidste album, “Into the Mirror Black” fra 1990, i mine ører et regulært power metal mesterværk, der på alle områder blæste ”Refuge Denied” af banen med stærkere melodier, bedre sammenspil og produktion. Først og fremmest viste “Into the Mirror Black” dog for første gang for alvor verden, hvor rent ud sagt en fantastisk sanger og sangskriver der lå gemt Warrel Dane.

Udover Warrel Dane på vokal og Jim Sheppard på bas bestod Sanctuary af guitaristerne Sean Blosl og Lenny Rutledge samt trommeslageren Dave Budbill, der tilsammen havde hår nok til at forsyne en større toupe-fabrik med halvfabrikata i et par måneder, og man kan fristes til at mene at bandets kraft ligesom hos selveste Samson sad i håret, for faktum er at Sanctuarys overlegne power synes at være direkte proportional med medlemmernes monstrøse hårpragt. 

Allerede med albummets første nummer, den bidende samfundskritiske ”Future Tense”, dukker det første af mange højdepunkter op, og flere af de andre vredladne og thrashede numre, såsom ”Seasons of Destruction”, ”One More Murder” og ”Communion”, er ligeledes præget af en ret sortsynet men meget velformuleret kulturpessimistisk indignation på samfundets vegne. De helt kuldegysende perler på “Into the Mirror Black” er dog når Dane vender lyrikken indad imod sig selv og bliver mere tvetydig og personlig som på ”Long Since Dark”, den geniale ”Epitaph” og det mindst ligeså fantastiske titelnummer, hvor også musikken får et mere mørkt og atmosfærisk præg over sig.

Guitarist Lenny Rutledge stod for hovedparten af musikken på “Into the Mirror Black” og for hovedparten af de helt suveræne leads som albummet er fyldt til randen med, og Danes vokalpræstation er rent ud sagt i en klasse for sig selv på dette album. Uden undtagelse byder alle numrene på “Into the Mirror Black” på melodier, omkvæd og tekster der for evigt brænder sig fast i lytterens hjernen efter et par gennemlytninger, og selv her 15 år efter albummets udgivelse er Sanctuarys anden og desværre sidste udgivelse stadig en udelt fryd at lægge ører til; modsat mange andre af tidens power metal albums lyder “Into the Mirror Black” nemlig den dag i dag stadig så frisk og relevant som i 1990.

Efter undertegnedes ydmyge mening er “Into the Mirror Black” tæt på at være det fedeste US power metal album der nogensinde er lavet; Sanctuary spillede på dette album fokuseret som bare fanden, kompositionerne er på én gang vrisne, teknisk velfunderede, thrashy og melankolske, og prikken over i’et er som nævnt Warrel Danes fantastisk ekspressive vokal og mandens personlige og yderst velskrevne tekster. Lenny Rutledge ønskede efter “Into the Mirror Black” at tage Sanctuary i en mere kommerciel og grunge-præget retning, hvilket førte til et opgør med d’herrer Dane og Sheppard. Sanctuary gik derfor desværre i opløsning, og nogle år senere dukkede Dane og Sheppard så som bekendt op igen i Nevermore, og resten er, som de siger, historie. 

Selvom bandet således kun nåede at udgive 2 albums, må man om ikke andet sige at Sanctuary stoppede på toppen. “Into the Mirror Black” er noget nær det perfekte US power metal album, og skulle man være heldig at snuble over et eksemplar et eller andet sted, anbefaler jeg kraftigt at man ikke lader det grå, trøstesløse og for et power metal album atypiske cover-artwork skræmme én væk, for ”Into The Mirror Black” er et tidløst mesterværk i genren! -byrial

Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs HER og bliv klogere på metalhistorien.

Kom med kommentar i vores FORUM