Gode gamle Sadus tager sig dæleme nogle heftige ’kunstpauser’! Efter ”A Vision of Misery ” albummet fra 1992 tog det bandet små 5 år at komme ud med den for bandet lidt atypiske ”Elements Of Anger” udgivelse, og siden har der været stille som graven omkring Sadus, hvis man ser bort fra nogle sporadiske udsagn angående en mulig fremkomst af et nyt studiealbum fra tid til anden i de sidste par år. Med udgivelsen af ”Out For Blood” er knap 9 års ventetid nu ovre, for Sadus har fået blod på tanden igen. Heldigvis lyder det som om bandet aldrig har været væk! 

Sadus er dog trådt et skridt tilbage fra den mere eksperimenterende og atmosfæreladede stil fra det forrige ”Elements of Anger” album og har genfundet noget af udtrykket fra især ”A Vision of Misery” udgivelsen; altså aggressiv thrash på et tårnhøjt teknisk niveau. Helt glemt de stemningsfulde keyboardindslag fra ”Elements of Anger” har Sadus dog ikke, men Steve DiGiorgios bruger dem bare mere med måde i denne omgang. Derfor er det nu igen dét som Sadus historisk set er bedst til som atter er kommet i fokus, nemlig kombinationen af Jon Allens klassiske thrash trommespil, Darren Travis’ karakteristiske snerrende vokal og hidsige guitararbejde samt selvfølgelig først og fremmest DiGiorgios rent ud sagt fænomenale basspil som atter engang er i en klasse HELT for sig selv på ”Out For Blood”. Godt nok har den ellers fede produktion nok lige tilgodeset bassen lidt vel meget i lydbilledet, men hvem fanden kan tillade sig at beklage dét, når én af verdens bedste bassister for alvor slår sig løs? Ikke undertegnede i hvert fald...

De mest ’moderne’ lydende numre på ”Out For Blood” er ”Smackdown” og ”Down”, der med sine grooves og markerede breakdowns minder mere om nyere Machine Head end om den klassiske gang thrash Sadus i sin tid blev kendt på, men det virker i hvert fald i denne anmelders ører ret godt som kontrast til de hurtigere, mere typiske Sadus thrashers som ”In The Name of... ”, ”Sick” og ”Freak”. Numrene ”Lost It All” og den 8 minutter lange ”Cursed” er derimod de kompositioner, der i stil minder mest om udtrykket fra ”Elements Of Anger” pga. DiGiorgios moody keyboardflader og sitarspil. På den tunge ”Crazy” medvirker selveste Chuck Billy fra Testament på backup vokal, mens producer og vokalist i Vile, Juan Urteaga, på tilsvarende vis hjælper til på det fede og til tider helt marchagtige titelnummer. 

Selv en 9 års pause har ikke fået glemselens støv til at lægge sig over Sadus, og bandet lyder ligeså veloplagte og relevante på dagens metalscene som de gjorde i storhedstiden i start-90’erne; ja, faktisk er ”Out For Blood” i mine ører et bedre og mere repræsentativt Sadus album end ”Elements of Anger” var og ret tæt på at være på højde med både ”A Vision Of Misery” og min hidtidige Sadus favorit, det sublime ”Swallowed In Black” album helt tilbage fra 1990. En del gamle konservative Sadus fans vil sikkert rynke på næsen af den smule moderne musikalske influenser der trods alt har fundet sig vej til Sadus anno 2006, men dem om det; jeg synes Sadus på fornem vis har formået at følge med tiden og samtidig bevare deres egenartede udtryk.

Det nye Sadus album planter sig fint i rækken af gode gamle thrash koryfæer som bl.a. Death Angel og Exodus, der ligeledes har fået fornyet mod på tilværelsen indenfor de sidste par år, og ”Out For Blood” har alt det et ideelt thrash album efter min bedste overbevisning bør indeholde; direkte in-your-face aggression og intensitet, gode og teknisk ekstremt velfungerende numre der holder kompositorisk vand, samt et godt kompromis mellem den klassiske thrash lyd og så nogle lidt mere moderne tiltag. Nu kan man så bare håbe at andre klassiske bands fra fortiden såsom eksempelvis Forbidden, Exhorder, Demolition Hammer eller Dark Angel også får ’blod på tanden’ og gendannes i lyset af hvor godt resultatet er blevet for Sadus med ”Out For Blood”. Jeg hilser The Sadudes velkommen tilbage! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM