Riversides forrige album "Rapid Eye Movement" ('07) er kort fortalt intet mindre end et mesterværk. Kun et mesterværk formår at favne så bredt; at gå fra den ene yderlighed af en genre (in casu progmetal) til den anden uden nogensinde at miste bare en lille smule fokus og/eller intensitet hen ad vejen. På "Rapid Eye Movement" formåede Riverside at bevare begge dele på et skyhøjt niveau, og i løbet af den tid det tog for albummet at komme ind under huden på mig, gik bandet fra at være mig komplet ukendte til nærmest at have opnået gudestatus.

Således er det jo med rette svært ikke at have visse forventninger til en ny udgivelse samt at undertrykke skuffelsen, når de ikke indfris til fulde. Lad det med det samme være sagt at "Anno Domini High Definition" desværre ikke har kunnet undgå at skuffe mig en anelse, - men i samme åndedrag tilføjet at det ikke desto mindre ER en god plade, hvis bedømmelse netop har lidt gevaldigt under den tunge arv fra forgængeren.

Tingen er, at der i denne omgang har skullet lægges en mærkbar afstand til den cirkel, der blev sluttet med "Rapid Eye Movement", - en trilogi, der har budt på højtidelig, introspektiv atmosfære á la nyere Anathema i lige så høj grad som halsbrækkende progression samt alt derimellem. Denne afstand har Riverside valgt at opnå ved at lave en energisk, hårdtslående og til tider manisk skive, der sjældent finder hvile og flere gange danser febrilsk på kanten af rent kaos.

Der kræves mindst lige så meget af lytteren her som på de forrige albums. Denne gang handler det bare ikke så meget om at lade sig rive med af en stemning, men for det meste simpelthen om at undgå at blive smidt af i svinget. Sangenes mange forskellige dele ligger som perler på en snor, - en rød tråd fyldt med snoninger og knuder, - og instrumenteringen er som lysbilleder, der ét for ét lægges oveni hinanden og fjernes igen.
Dog mest det første. Der er gang i mindst ét keyboard over 90% af tiden, og de mange crescendo-stykker fyldes på bedste Tool-manér ud med nye lag lidt efter lidt. Flere gange spilles forskellige riffs og temaer samtidigt, og en sjælden gang imellem synes samtlige instrumenter at leve hvert deres liv uafhængigt af hinanden.
Sammen med den tilsyneladende megen improvisation skaber det overordnet set et ret så kaotisk og til tider decideret rodet udtryk. Kun "Left Out", hvis første halvdel virker mærkbart inspireret af Opeths "A Fair Judgement", lader der komme en tilstrækkelig ro over gemytterne, inden den bryder ud i hektisk hammond-helvede og skæve taktarter en masse.

Men så meget desto mere genkendelige bliver således de markante pejlepunkter og faste temaer til gengæld. Som eksempler kan nævnes omkvædet i "Driven To Destruction", som ligger i dvale i hele fem minutter inden en forløsning af nærmest tantriske dimensioner, eller de på en gang aparte og velplacerede blæsere over forvrænget funkguitar i "Egoist Hedonist", hvis afsluttende leadtema for mit vedkommende udgør skivens højdepunkt. I det hele taget må "Anno Domini High Definition" siges at høre til den sjældne type albums, hvor man som lytter har favorit-PASSAGER snarere end -sange.

Det er da også kun blevet til fem numre i denne ombæring - dog med en samlet spilletid på 44:44. Og hvor kalkuleret dét så end måtte være, er man nødt til at give Riverside, at disse finurligheder her og der, - ligesom pladens titel kan (/skal/bør?) forkortes ADHD, - kun er passende og klædelige her i metallens sofistikerede ende, samt står godt til den konceptplade, som "Anno Domini High Definition" netop er.

Her opstår dog også problemet, hvis man da kan tale om et sådant. Konceptet går omkring panikken over ikke at kunne holde trit med den drastisk eskalerende teknologi i et hypermoderne informations- og kontrolsamfund. Det er der i og for sig intet i vejen med, men én ting er at Porcupine Tree, - et band som Riverside med rette ofte er blevet sammenlignet med, - forrige år udgav "Fear of a Blank Planet", en anden (og bedre) konceptplade med afsæt i stort set samme emne; en anden og mere væsentlig ting er at Riverside rent tematisk ikke rigtig har noget nævneværdigt nyt at tilføje. Teksterne er for så vidt ganske effektive, men i det lange løb for ensartede, hvilket lidt ender med at udvande budskabet. Dog må man sige at musik og tekster passer umådeligt godt til hinanden, omend på en temmeligt ensidig og meget lidt komplementær måde.

Alt dette her kan lytteren dog sagtens ignorere og bare nyde pladen for hvad den er. "Anno Domini High Definition" er og bliver imponerende skruet sammen, og den er mindst halvdelen af sine samtidige metaludgivelser overlegen både hvad angår fremførsel og arrangementer. Enhver, der nogensinde har interesseret sig for progmetal, skylder i det hele taget Riverside et par lyt, - omend jeg personligt vil anbefale at starte med "Rapid Eye Movement". Medmindre man sluger genren råt. - For i så fald er der købepligt her. Og det gælder især hvis man hører til de ulykkelige eksistenser, der syntes at Porcupine Tree blev for kontrollerede og forudsigelige på "Fear of A Blank Planet". -andreas

Kom med kommentar i vores FORUM