remembering never – god save us clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 20.02.06 Metallisk Hardcore Ferret/Target Zeuss
 

Umiddelbar reaktion: skuffelse og forundring.

Især på baggrund af ”She Looks so Good in Red” kunne Remembering Never beskyldes for blot at agere slavebunden Poison the Well klon på stereoider. Dog skete der med den ganske glimrende opfølger, ”Women and Children Die First”, et skift i balancen, hvormed en voldsom, utøjlet brutalitet fik langt mere albuerum end førhen. På den aktuelle ”God Save Us” er denne tidligere balance blevet forskubbet yderlige, fuldstændig til fordel for blodtørstigheden i lyden. Ved flygtige sammenstød med de nye sange kunne man let vildledes til en formodning om, at Remembering Never simpelthen er kollapset under deres egen higen efter maksimal voldsomhed, da albummet allerførst synes umådelig afstumpet. Tidligere indslag af melodi og skønsang bagatelliseres og forsømmes på det groveste – tilsyneladende et fuldkomment dødsstød, der burde skubbe Florida bandet ud i ligegyldighedens glemsel.

Meget talte altså for en nedsabling af ”God Save Us”, men…og her kommer den store kovending…albummet viser sig at holde maksimalt, hvis man udviser standhaftighed, og lader de overdrevent voldsomme udladninger arbejde sig helt ind i marv og ben. Som den paralyserende effekt aftager, begynder mønstre af fornuftig velovervejenhed at komme til syne. Pludselig giver det særdeles meget mening, at Remembering Never har været ude med ragekniven efter en klækkelig portion af indslagene med melodi og ren vokal. Disse forplumrede simpelthen vandene og fjernede fokus fra de hårde og brutale opråb, som bandet utvivlsomt har på hjertet nu om dage. En troværdig demonstration i praksis af ”I won’t stop screaming until everyone is listening” lovningen som håndfast gives i nummeret ”Suicide Hotline on Speed Dial”.

”God Save Us” står som den mest ærlige, hårdhalsede udgivelse på Ferret Music længe. Muligvis vil den vise sig at være for krads til mange lyttere i disse Atreyu og As I Lay Dying tider, og endda vil albummet måske fremmedgøre en del af Remembering Never fanbasen, men inden for metallisk hardcore har en nonstop kraftpræstationen uden blød indpakning virkelig været savnet som den, der tilvejebringes her. -guldmann















Kom med kommentar i vores FORUM