Det var med slet skjulte forventninger om hård kuling, da “Internal Punishment Programs” blev sat i omdrejning som nyeste led i disse nordmænds årelange misantropiske agenda, men jeg må indrømme at være blevet taget grundigt ved næsen, da Red Harvest har sadlet en anelse om siden den umenneskelige ”Sick Transit Gloria Mundi”. Her på deres niende album er fokus flyttet fra et iskoldt, maskinelt udtryk over mod apokalyptisk og nærmest deathmetal lignende buldren i midtempo, selvfølgelig stadig godt krydret med alskens industrielle indslag. Faktisk kan man snildt sammenligne det med den drejning, landsmændene Zyklon tog mellem debuten og ”Aeon”.

Umiddelbart var de nye toner fra Red Harvest ikke noget større hit, da de første par gennemlytninger synedes at vidne om afkræftet adfærd, og efter at have nedkæmpet de indledende bølger af skuffelse fik jeg dog heldigvis kradset lidt dybere i lakken på det massive skrog, som udgør albummets grundkerne. Når de f.eks. vælger at drive et nummer som ”Mekanizm” frem ved hjælp af et synth-arbejde, der mest af alt minder om temaet fra action serie produceret til amerikansk tv i 80’erne, så måtte det enten være det første tegn på klinisk sindssyge eller et vink med en vognstang om evnen til at sprede mørke med nogle yderst perverterede virkemidler.

”Teknocrate”, albummets længste skæring, må endda siges at besidde nogenlunde samme kvaliteter, som man ville kunne forvente under en Neurosis optræden i en mørklagt fabrikshal, så tydeligt er det, at der faktisk jongleres med en del vidtrækkende virkemidler, selvom den grundlæggende struktur udgøres af metal med futuristiske indslag. ”A scary symbol of deacay…” som det så nådesløst udtrykkes i selv samme nummer.

“Internal Punishment Programs” er altså ikke så direkte hård ved systemet som en væsentlig del af Red Harvest bagkataloget, men at blive overrumplet af en sand sniger kan også i sig selv vække en del begejstring. Mener du f.eks., at Rammstein efterhånden bærer lidt for meget præg af tæt befærdet motorvejskørsel, så byder Red Harvest i stedet på en slentretur gennem skoven bag din lokale producent af industriaffald. Ikke noget udpræget mesterværk da visse elementer stadig trænger til at blive glattet ud, men at det her bliver overgangen til noget virkelig stort senere hen, vil jeg bestemt ikke afvise. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM