Kun sølle 13 måneder og 4 dage efter det seneste album er de tyske metaltitaner i Rammstein klar med et nyt album. Med hits som "Amerika", "Mein Teil" og "Keine Lust" blev "Reise, Reise" albummet en alvorlig sællert, ikke mindst her til lands hvor Rammstein efterhånden indtager sæde på niveau med navne som System Of A Down, Iron Maiden og Korn på popularitetsskalaen. Dog var "Reise, Reise" albummet i min verden ikke helt den store positive oplevelse, da den virkede overpumpet med varm luft og tyktflydende testosteron uden alligevel at kunne slå væsentligt fra sig. Så jeg kan ikke fortænke nogen i at være ladet med en pæn portion skepsis, når nu Rammstein vælger at udgive et album som bl.a. består af fravalgt vranggods fra netop "Reise, Reise" albummet. 

Men hov så slemt behøver det slet ikke at være. Det kan i hvert fald umuligt have været af kvalitetsmæssige årsager at materialet på "Rosenrot" tidligere er blevet fravalgt, for det nye album indeholder en hel række meget gennemførte og velfungerende melodier. Stemningen på "Rosenrot" er generelt en del mere afdæmpet og jordbunden hørt i forhold til forgængeren som var alt andet end afdæmpet. Misforstå mig ikke, det er stadigvæk 100% Rammstein det her og bandet oaser da også af den sædvanlige militante cocktail af potens, vold og magt på "Rosenrot", men Rammstein tillader sig selv i højere grad end tidligere at vise andre og mere nuancerede sider af sig selv på albummet. Tracks som "Mann Gegen Mann" og den altødelæggende "Zerstören" er klare beviser på at Rammstein på ingen måder har lagt Godzilla attituderne fra sig på "Rosenrot".

"Rosenrot" åbnes lidt halvsvagt af singlen "Benzin", som lidt for hurtigt ender i et tegneseriespor uden den stor kraft eller integritet. Så er situationen en helt anden med titelnummeret, hvor Till Lindemann ganske genialt kloner Grimm's Snehvide Og Rosenrød med Goethes's Heidenröslein ovenpå en af de mest effektive melodier dette band til dato har skabt. Magien fortsætter Rammstein på de fantastiske "Spring", "Hilf Mir" og "Wo Bist Du" der på hver deres måde emmer af lige dele latent romantik og desperation, sejt!. Lettere sensationelt indeholder "Rosenrot" også en regulær duet ved navn "Stirb Nicht Vor Mir, Don't Die Before I Do", hvor det engelsksproget og feminine modspil til dyret Lindemann leveres mesterligt af Texas sangerinden Sharleen Spiteri, resultatet er udsøgt.

En anden solid overraskelse på "Rosenrot" er den spanske "Te Quiero Puta!", hvor der går rent grisefest og Rioja i den tyske krigsmaskine. Generelt er det en svag underdrivelse at kalde "Rosenrot" et varieret album, sammensætningen er trods den bløde opstart ikke langt fra det perfekte. Det klæder i høj grad Rammstein at give melodierne den plads i udtrykket som tilfældet er på dette album. Resultatet overgår "Reise, Reise" i min bog, men selvom de 2 albums ikke umiddelbart kan sammenlignes så supplere de i den sidste enden hinanden meget godt og jeg er ret overbevist om at publikum vil blive ligeligt fordelt på de 2. "Rosenrot" er et modigt og gennemført album, der viser et stærkt band med overskud til at pille ved sin egen stereotypitet. -and

Kom med kommentar i vores FORUM