Ikke siden den skelsættende “Fuel” fra ’98 har jeg følt begejstringen ved et Raised Fist album skylle ind over mig i så voldsomme bølger som ved mødet med den længe ventede ”Sound of the Republic”, der med garanti skal vise sig at indtage en velfortjent position blandt de helt store hardcore udgivelser, når året gøres op. Her er ganske enkelt tale om albummet, hvor de sejlivede svenskere efter to forsøgs mildt skuffende stilstand med integriteten i behold formår at holde stand omkring deres unikke karakteristika under en fusionering med nogle stærkt uformodede og helt nye elementer i Raised Fist sammenhæng. 

Selvsagt er lyden fortsat voldsomt potent og slår fra sig som King Kong i raske tag op ad Empire State Building, men denne gang har der også været held til gnidningsløst heri at indflette et på mange måder nyopdaget flair for melodi. Helt afsindige slagere i maksimalt RF tempo er stadig at finde, og de fungerer på uovertruffen vis, som de plejer – dvs. ingen grund til bekymring hos den rutinerede lytter. Herudover er der dog sket ting og sager, som ikke umiddelbart var til at regne med, da man denne gang har valgt at bryde rutinen op med gentagende indslag af ren vokal og helt igennem fængende melodilinier. Muligvis tabubelagte emner i visse kredse, men i praksis sker der ingen voldsom udviskning af de egenskaber, som hidtil har udgjort essensen af Raised Fist. 

Om det er Alexander, der fortsat klarer hele vokalen selv, skal jeg ærlig talt ikke kunne sige, da jeg ikke ligger inde med noget definitivt info herom. Enten er der tale om en virkelig voldsom udvikling siden ”Dedication”, eller også har han simpelthen fået gæsteassistance i studiet, hvad skønsangen angår. Uanset hvad kører det bare for dem! I en retfærdig drømmeverden ville ting som titelnummeret eller ”Perfectly Broken” få rigelig med radio airplay, frem for det marginale udvalg af slatne fusere, mainstream musikpressen prøver på at tvinge ned over vores hoveder som repræsentative for den tunge musiks sande tilstand.

I disse ører lyder Raised Fist efterhånden som det sidste, stadig aktive navn fra den oprindelige, profil skabende bølge af Burning Heart bands, som op gennem 90’erne stod for at printe selskabets kvalitetsmæssige overlegenhed ind i bevidstheden på punk og hardcore yndere Verden over. Nogle faldt brat fra og efterlod et mindeværdigt musikalsk testamente, hvorimod andre bare gradvist blev mindre interessante, som årene gik, men ”Sound of the Republic” er derimod fortrinlig bevisførelse for, at Raised Fist ikke har mistet grebet. Slå kløerne i albummet, lige så snart det bliver dig muligt. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM