Raging Speedhorns (RSH) forrige album hed ”How The Great Have Fallen”.
Måske burde bandet have gemt den titel til det nye og 4. studiealbum ”Before the Sea Was Built”, for det er desværre blevet den første udgivelse i RSH regi, der i mine ører skuffer en hel del.

Siden ”How The Great Have Fallen” har Frank Regan, den ene af RSH’ oprindelige vokalister, forladt bandet, så vokalist John Loughlin nu i stedet får modspil fra den nye mand ’Bloody Kev’; eller modspil og modspil... på trods at sit navn er den nye vokalist efter min mening en hel del mere ’blodfattig’ at høre på end Regan. (Det bar bandets nylige optræden som support for det gendannede kultband Carnivore i øvrigt også præg af; ’Bloody Kev’ manglede simpelthen noget af den lungekapacitet og den vrisne power, som forgængeren besad i så rigt mål, så Loughlin måtte ved den lejlighed tage det meste af slæbet selv.)

Selve musikken har faktisk også ændret sig en hel del; tidligere tiders soniske fuckfinger af en ætsende blanding af hardcore, sludge og metal synes nu forsøgt blandet op med mere introverte og afdæmpede influenser fra post-hardcore ad modus Isis/Neurosis, og det lyder efter min ydmyge mening ikke ret overbevisende i hænderne på et band som RSH. Med en samlet spilletid på godt 28 minutter er ”Before the Sea Was Built” desuden knapt nok hvad man anstændighedsvist kan kalde et full-length album; det er jo ikke just fordi RSH er et grind band, og da mange af numrene tager et par minutter om i det hele tage at komme ordentligt i gang, er den reelle effektive spilletid vel ret beset under de 25 minutter. Ikke godkendt!

Et par endog rigtigt seje numre i den gode gamle RSH stil redder dog heldigvis albummet fra at være den rene nedtur; især “Dignity Stripper” og den herligt titulerede “Too Drunk to Give a Fuck” giver flashbacks i retningen af, hvor fede RSH egentlig kan være når de koncentrerer sig om det de er bedst til, og også ”Mishima” og ”Born to Twist the Knife” er ganske udmærkede. Derimod virker indslag som f.eks. ”Everything Changes”, titelnummeret, ” Who Will Guard the Guards?” og ”Sound of Waves” alt for nølende, ufokuserede og karakterløst til for alvor at være interessante.

På ”Before the Sea Was Built” lyder det på mig lidt som om at RSH i sin nye inkarnation har forsøgt at udvide sine oprindelige musikalske virkemidler en hel del, men variation og eksperimentation synes ikke just at være gutternes kernekompetence, for det nye album forekommer for tøvende og søgende i udtrykket i forhold til de 3 herlige foregående udgivelser, der ellers var små lærestykker udi i begrænsningens simple (og brutalt beskidte) kunst. Det lyder med andre ord lidt som om klassens grimme drenge, der hidtil har siddet bagerst i klassen og forstyrret undervisningen, nu pludselig har ambitioner om at blive klassens duks. Det sker bare ikke på ”Before the Sea Was Built”, der uden at være et decideret dårligt album kun kan ende med at skuffe sat op imod fortidens bedrifter. De omtalte numre “Dignity Stripper” og “Too Drunk to Give a Fuck” viser dog at RSH stadig er i kontakt med den indre pittbull, så jeg håber personligt at bandet i fremtiden ligger de pæne manerer på hylden og igen finder den musikalske svinehund frem fra gemmerne. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM