rage
against the machines - renegades
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCC | 05.12.00 | Crossover | Sony | Rick Rubin |
| "Renegades" er sidste Rage udspil med Rocha i forgrunden. Albummet består af en række cover numre. Jeg har ikke altid været vild med RATMs funky metalstil, dog må jeg anderkende deres store betydning for den moderne metals udvikling. Talent er der tonsvis af, desværre tror jeg RATM har brugt lidt for meget tid på at være rebeller, da de sidste par udgivelser fra deres side lige har manglet den sidste fokus. Også oplevelsen af "Renegades" er noget ujævn. "Renegades of Funk" står der skrevet hit tværs hen over. "Kick out the Jams" og "Microphone Fiend" er seje og energiske sange, som er stærkt stimulerende for éns hoppegén. Også "Maggies Farm" har det drive, som har været RATMs varemærke. Derudover er der ikke så meget at komme efter. Det er tydeligt at Rocha er blevet mere og mere hip-hop orienteret, hvilket også højst sandsynligt vil præge hans solokarriere. Fans af RATM vil sikkert hælde hele "Renegades" i sig med velbehag. Vi andre kan nøjes med et lille eksklusivt kvalitetsudvalg , så RATM ikke får smadret deres eftermæle mere end det er i forvejen.... -and |