Lang tid før Seattle blev kendt som grunge rockens hovedstad, fostrede denne regnfulde by en af den progressive metals helt klassiske konstellationer, nemlig Queensrÿche. Albums som ”Rage For Order”, storsællerten ”Empire”, ”Promised Land” og især det ultimative konceptalbum ”Operation: Mindcrime” vil til evig tid have en plads nær undertegnedes metalliske hjerte. 

Desværre har de sidste små 10 år ikke været for heldige for bandet, da albums som ”Hear in The Now Frontier”, ”Q2K” og ”Tribe” tilnærmelsesvis har reduceret Queensrÿche til en poleret letvægtsudgave af den grunge rock, bandet i første omgang var et sofistikeret alternativ til. Om årsagen til denne i mine ører uheldige udvikling skal ses i lyset af at guitarist og sangskriver Chris DeGarmo har været skiftevis inde og ude af bandet med jævne mellemrum i denne periode, skal jeg lade være usagt, men gnisten har i hvert fald i mine ører manglet i udpræget grad. 

Første halvdel af dette nye live-album ”The Art of Live” koncentrerer sig således om numre fra netop den omtalte nyere periode i Queensrÿches karriere, og efter min mening er der desværre heller ikke ret meget at komme efter i live-versionerne set i forhold til de i forvejen mindre end ideelle studienumre. Geoff Tate, som ellers er en af genrens bedste vokalister, lyder sært anstrengt og uden power hvad enten det så skyldes en dårlig optagelse, en uheldig postproduktion eller rent faktisk en slidt stemme. I det hele taget virker produktionen på ”The Art of Live” ret blodfattig og mager, hvilket bandets meget velspillede men ret uinspirerede og kliniske præstation heller ikke just hjælper på. 

Bedre går det på de to akustiske versioner af ”My Global Mind” og ”Roads to Madness”, der bringer mindelser om Queensrÿches fænomenale M-TV Unplugged optræden, og hvor Tates vokal finder et mere naturligt og ikke så forceret leje. Generelt spiller Queensrÿche sig op som albummet skrider frem og flere og flere af klassikerne hives frem af gemmerne. Således fungerer især ”Della Brown”, ”Anybody Listening?” og ”Best I Can” fra ”Empire” albummet også ganske udmærket, men denne slutspurt er ikke helt nok til at slette indtrykket af en efter Queensrÿches standard middelmådig live-udgivelse. Dertil er materialet på albummets første halvdel simpelthen for svagt og for rutinemæssigt fremført.

Jeg er ked af at skulle fremstå som en sortseende pessimist, men jeg er alvorligt bange for at Queensrÿche rent kunstnerisk har toppet for mange år siden, og at de får mere end almindeligt svært ved at genfinde fordums storhed. Trods alt er Queensrÿche så blændende og erfarne musikere at de selv ikke på en kollektiv offday falder helt igennem. Alligevel er ”The Art of Live” langt fra at være et album jeg kan anbefale til andre end hardcore Queensrÿche fans. Vil man opleve disse prog.-metal veteraner dengang de var topform, bør man i stedet forsøge at opstøve ”Operation: Livecrime” udgivelsen, hvor hele ”Operation: Mindcrime” konceptet fremføres i en helt anderledes sammenhængende, potent og storslået live udgave. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM