puddle of mudd - come clean |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCC | 24.09.01 | Neo Grunge | Interscope/Universal | Fred Durst |
| Det kan godt være at Fred Dursts eget band Limp Bizkit ikke er nem at hold af, men de navne som Hr. Durst har været med til at bringe frem i rampelyset fejler sgu ikke noget. Tænk blot på Nu Metal/Neo Grunge bands som Taproot, Cold, Staind og senest Puddle of Mudd. Godt nok fremstår Puddle of Mudd som det svageste led i den nævnte kæde, men dårligt er det ikke. Originalt er det nu heller ikke på nogen måder, da stilen er nyklassisk Grunge, som i den grad egner sig til radioen og andre pæne steder. Puddle of Mudd adskiller sig dog fra navne som Creed, Bush og Nickelback ved at have en befriende selvironisk distance på debuten. Ellers klynker Wesley Scantlin sig igennem en kernesund flok Rockhymner, som hurtigt bliver hængende inde i hovedet på lytteren. Af højdepunkter kan jeg nævne "Blurry", "Drift and Die" og "Never Change". Så har du brug for en gang ukompliceret sing-along Rock er Puddle of Mudd ikke et dårligt bud. Så husk også at bandet besøger Vega i København den 25.02. -and Kom med kommentar i vores FORUM |