Som det måske er et par trofaste læsere af Clonemetal bekendt, gik undertegnede i år 2003 nærmest amok i anprisninger af tasmanske Psycroptics album ”The Scepter of the Ancients”, som jeg stadig den dag i dag mener er et af death metals genrens mest essentielle udgivelser i nyere tid. Derfor var efterfølgeren ”Symbols of Failure” fra 2005 også dét mere skuffende, al den stund at Psycroptics umiddelbare catchiness og vokalakrobaten Matt Chalk var forladt til fordel for teknisk show-off og den ikke uefne men langt mere konventionelle frontmand Jason ’Pepe’ Peppiatt. Forventningerne til australiernes nye album ”Ob(Servant)” har derfor for mit vedkommende været noget mere neddroslede end tilfældet var med hensyn til ”Symbols of Failure”, så spørgsmålet er altså nu om Psycroptic kan rehabilitere sig med ”Ob(Servant)”?

På den positive side synes Psycroptic i hvert fald at have indset at det rent kunstnerisk ville være en blindgyde at fortsætte med det golde tekniske effektjageri fra ”Symbols of Failure”, for ”Ob(Servant)” genintroducerer meget af den catchiness og de hooks som ”Symbols of Failure” gav køb på, samtidigt med at Peppiatt bestemt gør et mere end ihærdigt forsøg på at matche Chalks skizofrene stemmebrug. Så vidt så godt. Desværre synes Psycroptic i samme åndedrag nærmest at være gået i deathcore mode á la The Red Chord eller måske især Despised Icon; jeg kan såmænd ret godt lide Despised Icon, men passer den stil til et band som Psycroptic? Svaret må blæse i vinden alt efter temperament og smag, men jeg er nok tilbøjelig til at mene nej...

Numre som den intense og lynhurtige ”Slaves of Nil”, den slæbetunge og groovy ”Horde of Devolution” og ikke mindst den imponerende, godt 8 minutter lange afsluttende ”Initiate” viser at Psycroptic bestemt mestrer på afvekslende vis at kombinere fængende hardcore breakdowns, growls, råbevokal, grindelementer, dødsmetal og hvad der ellers hører sig deathcore stilen til på en helt tidssvarende og teknisk upåklagelig måde, men det tårnhøje, tidløse og alligevel helt unikke niveau fra ”The Scepter of the Ancients” rammer Psycroptic altså efter min bedste overbevisning desværre stadigvæk så langt fra på ”Ob(Servant)”. Bedømt som et kontemporært deathcore album af høj teknisk kvalitet er præstationen dog mere end godkendt, men personligt tror jeg ikke længere på at Psycroptic nogensinde igen formår helt at få samme ekstatiske følelser frem i undertegnede, som da ”The Scepter of the Ancients” i det herrens år 2003 ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Det skulle da lige være hvis Matt Chalk kom tilbage, men så er vi vist ude i noget ønsketænkning, så det vil jeg undlade at begive mig yderligere ud i... –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM