Efter sidste års mildest talt ujævne Karmageddon Media udgivelse af Primordials mere end 10 år gamle demo ”Dark Romanticism” spædet op med en lille håndfuld live-numre og en bonus-DVD, har irske Primordial endelig et regulært nyt album kaldet ”The Gathering Wilderness” klart til udgivelse i samarbejde med bandets nye pladeselskab Metal Blade. 

Primordials musik har hidtil været en slags blanding af doom á la Paradise Lost/My Dying Bride og så elementer fra proto-death/black metal i lighed med Bathory/Celtic Frost, dog tilført en helt speciel irsk/keltisk identitet og et karakteristisk lyrisk univers. Mht. det lyriske univers og de for bandet så velkendte irske stemninger er ”The Gathering Wilderness” ingen undtagelse i forhold til de tidligere udgivelser, men rent musikalsk har Primordial forandret sig en del siden sidst. Først og fremmest har musikken antaget en mere beskidt rock’n’roll karakter, hvilket sikkert i høj grad skal tilskrives notoriske Billy Anderson, som har givet albummet den jordslåede og organiske lyd der også kendertegner mandens tidligere arbejde for bands som Mr. Bungle, Neurosis og The Melvins.

De første mange gang jeg hørte ”The Gathering Wilderness”, virkede numrene for lange og for monotone, men efter et stykke tid begynder monotonien og den vejrbidte og underdrejede stemning af irsk tristesse at blive en kvalitet i sig selv, og man glemmer at ”The Gathering Wilderness” på trods af en spilletid på lige knap en time rent faktisk kun indeholder 7 ret ens opbyggede skæringer. Nummeret “The Coffin Ships” skiller sig i mine ører dog ud som albummets højdepunkt, da det har en på én gang episk og melankolsk kvalitet over sig der minder mig lidt om Anathema i gamle dage, hvilket også i lidt mindre grad gør sig glædende for den afsluttende ”Cities Carved in Stone”. Den ny mere uptempo rockede udvikling er derimod især udtalt på ”The Song of The Tomb” og “Tragedy’s Birth”.

Forsanger og tekstforfatter Nemtheangas vokal bliver jeg dog med garanti aldrig den store fan af; han synger faktisk ofte regulært pivfalsk! Men i lighed med f.eks. salige Quorthon fra Bathory som heller ikke var den store vokalist, kan man heldigvis leve med det, da manden tydeligvis investerer sin sjæl 100 % i de forpinte lyde han krænger forbi sine stakkels stemmebånd. Alt i alt har Primordial formået både at udvikle sig og samtidigt at lyde som sig selv på ”The Gathering Wilderness”, så fans af bandet kan uden tøven investere i den nye udgivelse, ligesom nye interesserede også passende kan starte med at give ”The Gathering Wilderness” en chance. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM