Er man fan af midt-90’ernes boom af prog.-metal bands som f.eks. Dream Theater, Shadow Gallery, The Quiet Room og Divine Regale, er det med at spidse ører nu, for tyske Poverty’s No Crime lyder på deres nye album ”Save My Soul”, som om de er ca. 10 år for sent ude med den form for melodisk og teknisk velfunderet prog.-rock, de har valgt at praktisere.

Dermed bestemt ikke sagt at ”Save My Soul” er uden kvaliteter, for det nye album er yderst velspillet og er desuden fyldt til randen med den slags melodier, man husker lang tid efter endt gennemlytning. Det eneste der mangler er sådan set originalitet, hvilket jeg også mindes var den primære anke, jeg havde imod bandets forrige album ”The Chemical Chaos” fra 2004.

Ellers er det ligesom tilfældet var med ”The Chemical Chaos” især forsanger og guitarist Volker Walsemann og keyboardspiller Jörg Springup, der brillerer på ”Save My Soul”; førstnævnte med sin ganske behagelige og flotte stemme, der heldigvis er helt fri for tysk accent og sidstnævnte for sin fine evne til at glasere de ellers solide kompositioner med et sidste lag af piano, orgel og keyboard staffage.

Walsemann er specielt overbevisende på den rigtigt vellykkede og smukke ballade ”The Key to Creativity”, mens Springup kører med klatten på højdepunktet ”End in Sight” med et yderst memorabelt keyboardmotiv. Også den tunge og mørkmelodiske ”The Torture” og den instrumentale ”Spellbound”, komplet med klokkespil og orgel, er faldet heldigt ud.

Tommy Newtons produktion er i øvrigt nær perfekt til denne slags ’gammeldags’ prog.-metal; poleret og tilpas farverig men alligevel med tyngde, så hvis man ellers kan se igennem fingre med manglen på nyskabende tiltag, har Poverty’s No Crime mange kvaliteter at tilbyde på ”Save My Soul”, specielt måske for den prog.-metal fan der, som nævnt i starten, stadig synes genrens bedste albums blev lavet engang i midten af 90’erne. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM