I den efterhånden ret stabile optur i dansk metal ser det ud til, at det i 2008 kan blive Pilgrimz tur til at lave et større gennembrud. Den sammentømrede kvartet har således i år optrådt på SPOT 08 og Roskilde festivalen, og så er de på plakaten i efterårets MTV Headbangers Ball turné. Den danske sommer kunne derfor heller ikke være mere velegnet til at udgive debuten ”Boar Riders”. Lige som deres koncerter byder udspillet på feststemt hardcoremetal, af den slags hvor undertegnede må undre sig over, hvor de dog får al den energi fra.

Skal man meget kort beskrive Pilgrimz’ lyd, så lyder de som en blanding af Barcode og The Haunted, med et meget stort element af rock’n’roll stemning. Der er bestemt ikke tale om Volbeat-kloner, som nogle måske vil skyde dem i skoene. Rock’n’roll elementet er nemlig ikke konstant til stede som hos Volbeat, men dukker op i glimt, der ganske vist kommer meget regelmæssigt. Det fungerer glimrende på Pilgrimz’ hardcore, især på titelnummeret og ”The Flick”. Bandet er derfor også af pressen blevet kaldt en hardcore udgave af både James Brown og The Hives. Dette fremgår i øvrigt også af deres fremtoning og artworket på skiven, der visuelt minder mere om en rockabilly eller garageudgivelse

Det er næsten trivielt at skrive at Pilgrimz spiller ufatteligt godt sammen, og endnu mere trivielt at skrive at Hansens produktion nærmer sig det perfektionistiske. Denne gang vil især fremhæve den sublime lyd på bas og bækkener. Frontmanden Max har fundet en personlig stil, der veksler glimrende mellem det dybe á la Anselmo (Pantera, Down) og en mere høj pitch der understreger at Pilgrimz’ musik handler om at swinge svinet.

”Jimmy’s Castle” byder på thrash’n’roll der sine steder får mig til at mindes Testament fra ”Practice What You Preach”-æraen. Højdepunktet er ”Shake A Feather” der virkelig viser hvad Pilgrimz kan være i stand til, hvis de i fremtiden vil udforske de mere stemningsfyldte opbygninger med temposkift, breaks og staccato riffs. Det nummer alene sikrer Pilgrimz et ekstra point i karakteren, som altså bliver på 4 højlydte ØF! Pilgrimz mangler en smule i kompositionerne, men de kompenserer så rigeligt med ren spillelyst og energi. Jeg sidder dog tilbage med en fornemmelse af, at dette kan være en plade, der vokser ved hver gennemlytning. Hvis det er tilfældet, så er ”Boar Riders” indtil videre med i opløbet til årets danske metaludgivelse, selv om de sidder i et meget stærkt felt. -simon

Kom med kommentar i vores FORUM