Endnu engang et cover-artwork med en stor, tung tank på?
Ok, på dét punkt er der i hvert fald ikke så meget som et gram af nytænkning at spore i camp Panzerchrist, for på dybt forudsigelig måde udstiller de danske death metal opkomlinge atter engang deres krigs- og værnemagtsfetich rent visuelt på deres nye album ”Battalion Beast”. På det musiske plan er der heldigvis en lille smule mere udvikling at spore, dog uden at Panzerchrists basale renommé som aggressivt dødsmetal band på nogen måde for alvor kompromitteres.

Selvom Reno Kiilierich siden sidst er blevet headhuntet til almægtige Hate Eternal, er Danmarks hurtigste trommeslager til alt held stadig at finde i Panzerchrists rækker på ”Battalion Beast”, ligesom de tidligere og nuværende Illdisposed medlemmer Michael Enevoldsen og Bo Summer naturligvis stadig danner rygraden i bandet. Produktionen har Jacob Bredahl fra Hatesphere med udmærket resultat til følge stået for i samarbejde med Ziggy i sidstnævntes studie.

Som kontrast til Bo Summers patenterede subwoofer-growls benyttes der i denne omgang også i mere udpræget grad en mere skrigende vokal, der giver materialet på ”Battalion Beast” et let black metal præg fra tid til anden, selvom selve musikken dog stadig klart er at betragte som traditionel death metal. Et godt eksempel på denne kombination er åbneren ”The Lean Black Cruisers” og ”War in the North”; begge benytter sig tilmed af lidt atmosfærisk keyboard/piano uden at sætte brutaliteten over styr af den grund.

Et lidt mere traditionelt swingende dødsgroove bliver det til på ”Infants’ Graves”, mens ”He Is Dead Who Will Not Fight” har sin force i sit dejligt militaristiske og marchagtigt klingende udtryk. Starten på ”Flame of The Panzerchrist” er dejlig svulstig med bimlende kirkeklokker, hvorefter nummeret muterer til noget der især pga. Summers dybe growls minder om det grumme udtryk fra det første Illdisposed album ”Four Depressive Seasons”. Albummet sluttes optimalt af med albummets 9 minutter lange klimaks, den tunge og kværnende men dog alligevel ret melodiske ”The Spirit of Soldiers”, komplet med diskrete keyboards i baggrunden og et par velplacerede leads.

Med ”Battalion Beast” har Panzerchrist formået at udvikle sig lige præcist den lille smule der gør at man ikke bare føler at hvert nyt album bare er en variation over de samme fortærskede death metal temaer, og som sådan er ”Battalion Beast” faktisk et at de bedre danske metalalbums i år i mine ører. Egentlig ville jeg mene at Panzerchrist på ”Battalion Beast” lyder som Illdisposed anno 2006 burde lyde hvis der var retfærdighed til, så alle dem der som undertegnede begræder Illdisposeds udvikling i de sidste snart alt for mange år bør give Panzerchrist en chance. Tilbage står bare ét altoverskyggende spørgsmål: Vil der mon være en tank eller et andet tungt, bæltedrevet militært køretøj på coveret til den næste Panzerchrist udgivelse? Spændingen er næsten ulidelig... -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM