Den stjernespækkede projektgruppe O S I er endelig klar med opfølgeren til deres labre debutalbum ”Office of Strategic Influence”. O S I er på det nye album ”Free” stadig først og fremmest defineret ved guitarist Jim Matheos (Fates Warning) og sanger/keyboardspiller Kevin Moore (Chroma Key, ex.-Dream Theater), mens Mike Portnoy (Dream Theater) stadig er at finde bag trommerne. På bassen er geniale Sean Malone (Gordian Knot, ex.-Cynic) dog skiftet ud med Joey Vera (Armored Saint, Engine, Fates Warning) siden sidst.

De mere rockede og udadvendte numre som ”Sure You Will”, titelnummeret og ”Better” er bestemt fede og med til at skabe kontrast og afveksling på ”Free”, men de helt store perler på albummet er dog de mere stemningsfulde og indadvendte kompositioner, hvor der er vægt på især Kevin Moores hypnotiske stemme, keyboards og programmeringer; noget som man genkender fra mandens eget band Chroma Key. Af sidstnævnte numre er især den umådeligt smukke ”Go” helt fortryllede, men også den spøgelsesagtige ”Home Was Good” samt de lidt mindre æteriske og mere rytmisk funderede ”Bigger Wave”, ”Kicking” og ”Simple Life” scorer højt på gåsehudsbarometeret; hér er de musikalske referencepunkter snarere bands som Talk Talk, Radiohead og Chroma Key end Dream Theater og Fates Warning.

Egentlig er Kevin Moore objektivt set vel ikke en ret god sanger; stemmen er papirtynd og spænder ikke over et ret bredt register af toner og udtryk, men han udnytter det hypnotiske og tilbageholdt melankolske i sin vokal på højst effektiv måde, især som sagt i de mere afdæmpede numre hvor hele lydbilledet synes at være nænsomt bygget op omkring vokalen som fundament. Også Mike Portnoy forbavser mig atter engang på ”Free” med sit lydhøre og underspillede trommespil, der er helt fri for blær af nogen art, men som i stedet underlægger sig d’herrer Moore og Matheos’ toneangivende musikalske visioner for O S I; musikalske visioner der unægtelig adskiller sig en del fra de involverede parters fortid/nutid i diverse mere traditionelle prog.-metal bands. Måske savner man lidt Sean Malones basspil på de mere sofistikerede numre, men på de mere rytmisk hårdtslående skæringer passer Joey Veras noget mere tunge og organiske bidrag faktisk perfekt; især Veras funky basspil sat om imod nogle programmerede drum’n’bass rytmer på ”Sure You Will” gør et rigtigt godt indtryk.

Som med ”Office of Strategic Influence” rykker ”Free” ikke helt vildt efter de første par gennemlytninger, men giv albummet tid, og pludselig har kompositionerne sat deres dybe spor i den musikalske bevidsthed. Måske overrasker ”Free” ikke helt så meget som debuten gjorde; denne gang er man ligesom på forhånd lidt forberedt på hvordan ”Free” sådan ca. vil komme til at lyde, og jeg vil da heller ikke postulere at ”Free” er et bedre album end den suveræne og overraskende ”Office of Strategic Influence”. Endnu. Men ”Free” er i hvert fald heller ikke dårligere, så var man som undertegnede svært begejstret for denne supergruppes første album, vil ”Free” selvsagt også være et album, som man vil få mere end svært ved at komme udenom. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM