Noget så eksotisk som et Israelsk metalband hører til sjældenhederne, men rent faktisk udgav Orphaned Land allerede et par albums i midt-90´erne, og efter en heftig pause er bandet nu tilbage med en nyt udgivelse på deres nye og noget mere internationale pladeselskab Century Media Records. Da jeg ikke har hørt Orphaned Lands tidligere albums, kan jeg ikke bedømme i hvilken grad og retning Orphaned Land har udviklet sig siden dengang, men til gengæld tog det mig ikke ret mange gennemlytninger af ”Mabool – The Story of The Three Sons of Seven” for at konkludere, at Orphaned Land er et ganske fantastisk band!

Hvad angår det lyriske synes Orphaned Land at sværge til et overordnet koncept, der i mine ører fremstår som en slags moderne opdatering af den i Det Gamle Testamente så velkendte historie om Syndfloden og Noahs Ark, og ”Mabool” betyder da også noget i retning af ’stormflod’. 

Der synges gennemgående på Engelsk, men i tråd med albummets lyriske tema benyttes der også Hebræisk, Arabisk og Yemenitisk og Latin, når det er påkrævet. Vokalen varierer fra skønsang over growls og til en mere black metal agtig skrigevokal, men ofte agerer kvindevokal eller flotte korarrangementer det bærende vokale element. Faktisk har op imod 30 gæstemusikere medvirket på ”Mabool”, og orientalske instrumenter som Oud, Saz og Buzuki benyttes med stor effekt side om side med mere traditionelle instrumenter som violin, piano, cello, akustisk guitar og diverse former for percussion. 

Allerede på det første nummer ”Birth of The Three” fornemmer man nogle af Orphaned Lands kvaliteter i form af symfonisk metal med et herligt drive, kor, akustiske guitarer og suveræne etniske indslag. Og herfra bliver det faktisk kun bedre!

Tilføjelsen af et stort kvindekor får ”The Kiss of Babylon” til at minde om det nyere Therion bare bedre, og det korte nummer ”A’salk” minder om Dead Can Dance på deres ”Spiritchaser” album med sin kombinationen af en Lisa Gerrard agtig kvindevokal sat op imod en slags varm, etnisk folkemusik. Skæringen ”Halo Dies” lyder med sit tunge groove mere hen i retningen af de Hollandske doom/death pionerer i Orphanage, mens ”A Call to Awake” nærmest udvikler sig til regulær progressiv metal. Intet synes fremmed for Orphaned Land…

Selv jazz er vist en del af Orphaned Lands inspirationskilder, bare hør den eminente smukke pianosolo i slutningen af ”Nora El Nora”, og selve titelnummeret ”Mabool” starter med en nærmest kammermusikalsk strygekvartet. Alt sammen tilpasset helheden på forbilledlig vis.

Dette nye Orphaned Land album får måske ikke lige lytteren til at springe headbangende op og fyre en luftguitarsolo af, men er snarere en udgivelse man bare læner sig tilbage og stornyder i fulde drag. Jeg må sige at ”Mabool” i den grad har overbevist mig på alle områder; Orphaned Land har forstået at holde de mange musikalske bolde i luften uden at ryste på hånden og uden at resultatet lyder forceret eller stilforvirret på nogen måde. Dette faktum skal uden tvivl tilskrives bandets tydeligvis veludviklede kompositoriske overblik og samtidig eksistensen af de instrumentale evner til at bakke de musikalske ideer op med. Samtidigt har bandet forstået at krydre herlighederne med lige præcist de gæstemusikere/uortodokse instrumenter, som hver enkelt komposition kræver, og det heldigvis uden at overlæsse lydbilledet unødigt af den grund. 

I øvrigt varer ”Mabool” lige under 70 minutter, så rent kvantitativt får man også noget for sine investerede kroner; det er ikke mange bands der kan holde niveauet i langt over en time uden at lytterens interesse på et eller andet tidspunkt daler, men Orphaned Land kan! Tiden flyver jo som bekendt af sted i godt selskab, og ”Mabool” er i den grad godt selskab! Jeg kan kun anbefale Orphaned Lands nye album på det kraftigste! Noah ville være stolt. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM