open hand - you and me clonepop |
|
open hand - you and me clonepop |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCCCC | 07.02.05 | Rock | Trustkill/Roadrunner/Bonnier Music | Malinowski/Isham |
|
Engang imellem kan oplevelsen af at få benene sparket væk under sig være noget af det fedeste i verden. Den finte er lige nøjagtigt hvad det for mig totalt ukendte band Open Hand fra LA har lavet på undertegnede med albummet "You And Me". Open Hand er signet til det klassiske hardcorelabel Trustkill, som har brugt de senere på at blive en noget mere varieret butik end tidligere og der er da heller ikke skyggen af hardcore eller metalcore i udtrykket hos Open Hand. I bandets biografi kan man læse at Open Hand efter udgivelsen af debuten "The Dream", som vist i grunden var en sammensmeltning af et par gamle EPs, blev kastet ud i en krise da bandet i realiteten var reduceret til en person. Men Justin Isham nægtede at opgive Open Hand og han begyndte processen med at genopbygge bandet. Resultatet er et mesterværk af et album, som hører hjemme blandt de største rock albums indtil videre i dette årtusinde. Open Hand fungerer på "You And Me" som en uudtømmelig fontæne af fængende, dynamiske og vedkommende energier katalyseret ud i albummets 14 rockperler, som med hver deres æstetiske form udgår en guddommelig helhed. Albummet åbnes af den aggressive "Pure Concentrated Evil", der med sin dirrende energi leverer brændstoffet til resten af "You And Me"s smukke ekspeditioner. Tvillingerne "Tough Guy" og "Tough Girl" udspilles i et ørkenlandskab hvor Queens Of The Stone Age ellers har fungeret som enehersker i en tid, hvorimod titelnummeret og "Jaded" skaber drømmende og underfundige referencer til Tool. Lyder en klonning mellem Life Of Agony og Fu Manchu som lidt af en utopi, så bliver sagen en genial realitet i Open Hands univers med "Take No Action". Generelt så findes der på "You And Me" intet svagt øjeblik, bandet mestre et kreativt niveau som kun de største og mest legendariske navne kan holde. En åbenbaring er ikke et for stor udtryk at benytte når det endelige regnskab skal gøres op over Open Hand og "You And Me". Det kan godt være at Trustkill Records i visse kredse har mistet en hel del street-credibility, men med dette album i hænderne bør enhver negativ ytring forstumme og afløses af en begejstring for et mesterværk af et album, som blot er begyndt at indprente det mægtige indtryk det vil efterlade i fremtiden. -and
|