I første halvdel af forrige årti præsterede Ondskapt at fremmane ”Draco Sit Mihi Dux” samt ”Dödens Evangelium” - to ledt stinkende briser der suverænt overskyggede umådelige mange andre samtidige black metal udspil. Særligt førstnævnte hyldes som uomgængelig nyklassiker i kraft af dens suveræne vinkling af dvælende morbiditet og glubsk aggression. Personlig er jeg også voldsomt fascineret af efterfølgerens slagkraftige, undertiden rockende fremfærd, som dog aldrig afskar forbindelse til en afsindig og utøjlet atmosfære.

”Arisen from the Ashes” er første spjæt på udgivelsesradaren siden 2005. Ventetiden og det anseelige niveau af forventning baseret på tidligere bedrifter taget i betragtning bliver tilbagekomsten desværre ikke en udelt fornøjelse.
Bare introen giver anledning til en vis skepsis. Den ambiente trædemølle har svært ved at hamle op med muren af olmt brægende gedebukke, der indledte ”Dödens Evangelium” på simpel, men modbydelig vis.

Man kunne sige, at det nye album produktionsmæssigt er på et højere niveau end forgængerne med renere, hårdere og mere skarpt optrukne linjer. Problemet er blot, at de facetter trækker Ondskapt i en retning, hvor associationerne undertiden bliver den traditionelle højtempo black metal fra Sverige. Ikke helt så slemt som indespærring på ubestemt tid i et rum med Dark Funeral eller Marduk album fra den mest fartliderlige og smalsporede periode kørende for fuld drøn i døgndrift, dog. Blot vækker eksempelvis dele af ”Ominous Worship of the Divine” eller titelnummeret kedelige associationer i retning deraf, og klædelig er den jævnhed ingenlunde.

Mindre heldigt er også udfaldet af, at nu kun Acerbus står for vokalen, uden supplement fra Wredhe eller Nabemih som tidligere - endda selvom sidstnævnte stadig figurerer i bandet. Enegængeren er skam nok så stabil i leveringen af en kraftfuld og råkoldt raspende stemme. Blot savnes de uforudsigelige og ustyrligt psykotiske messende udsving noget så grusomt. Her var på forgængerne et stærkt aktiv, som fik det til at krible helt ind under huden og gav koldsved på panden, når Ondskapt rullede sig helt ud.

Trivialitet var ikke på forhånd noget, jeg havde forventet at skulle associere Ondskapt med. ”Arisen from the Ashes” ender beklageligvis i kategorien af veleksekverede, men træge black metal værker, som næppe får megen spilletid fremover, da der er ikke er samme substans som førhen at grave i dybden efter. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM