Dette norske band/projekt har eksisteret siden 1993 og har stort set lige siden været præget af den uskik som rammer mange i Black Metal-miljøet, nemlig så mange løbende udskiftninger af medlemmer, at det kræver noget nær et fuldtidsjob af kunne følge bare nogenlunde med. Senest har Old Mans Child fået Nicholas Barker, som også har medlemskort til Dimmu Borgir, med på trommer.

Hvad angår det musikalske udtryk så er Old Mans Child også meget tæt på Dimmu Borgir, hvilket jo nok heller ikke kan undre da også forsangeren Galder nu er en del af Dimmu Borgir ved siden af sit arbejde i Old Mans Child !!?!. Var man stor fan af Dimmu Borgirs "Spiritual Black Dimensions", så kan der være noget at hente her, da det er i det område Old Mans child befinder sig stilmæssigt. 

Vi taler om symfonisk Black Metal med voldsomme mængder af keyboards, strygere og kirkeklokker. Maskingeværsskytten Barker levere den ene tætsiddende salve efter den anden fra sin position bag trommerne. Galders vokal kommer ofte til at optræde noget anonymt i lydbilledet, hvilket er et af de punkter hvor Old Mans Child taber terræn til Dimmu Borgir.

Jeg synes at Dimmu Borgir er et fedt band med et lækkert musikalsk udtryk og jeg tror Old Mans Child kunne blive det samme, hvis de i langt højere grad søgte at dyrke deres eget udtryk. Som tilfældet er på "In Defiance of Existence" så minder Old Mans Child så meget om Dimmu Borgir at de ikke er nemme at tage seriøst, også selvom enkelte tracks som "Agony of Fallen Grace" faktisk fungere ganske godt. 

Man kunne godt have ønsket sig en bedre start på Black Metal året 2003. Så istedet vil jeg anbefale Limbonic Arts "The Ultimate Death Worship" fra sidste år, hvis du skal ud her og nu og investere i sort norsk metal. En lille CCC karakter til Old Man Child. -and

Kom med kommentar i vores FORUM