nvlvs - architects of man (demo) |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 30.04.04 | Black Metal | -- | Mr. Fix-It |
|
Nærmest ud af den tomme intethed og i løbet af relativt kort tid er nystartede Nvlvs dukket op for at banke hårdt på døren med denne her selvfinansierede ”Architects of Man” demo, der med Satan selv som hovedvidne (eller var det på hovedet?) lover yderst gunstige fremtidsudsigter for flere uhellige uhyrligheder i de kommende år. Horned Almighty har allerede været på banen, om end i en noget andet sortmetallisk boldgade, men nu hvor Nvlvs også har valgt at betræde den dystre sti, kan Århus sgu lige så godt inden længe bare se at få skiftet postnummer til 6…6…6! Forventninger var der ingen af, for jeg anede ikke engang, hvad der kunne forventes, men efter at afspilleren var blevet fodret med ”Architects of Man”, stod det hurtigt klart, at knivskarpt flæsende og relativt melodisk black metal var øverst blodindfattede punkt på dagsordenen her. Ikke værst. Absolut ikke værst, og især meget af det allerede på nuværende tidspunkt ret memorable guitarspil trækker læsset sammen med en forbandet brutal, afvekslende vokal, der ikke lader meget tilbage at ønske på dette stadie. Derimod er det sgu umiddelbart til tider svært at fange bassen i lydbilledet, og man kommer ikke uden om, at de programmerede trommer ofte giver et lidt for stift præg over musikken, men Nvlvs har på nuværende tidspunkt anskaffet sig en skindbanker i kød og blod, hvilket hurtigt skulle kunne afhjælpe det lille problem. Og det er ret betryggende, da alle fire tracks her vitterligt er spændende bekendtskaber lidt a la svensker-stilen, blot langt fra så trægt som den slags af og til bliver i længden. Især ”Source of Dreams” vil jeg til enhver tid fremhæve som hittet her, hvor den onde sans for henblik på variation bedst skinner igennem. Mit tip vil være, at de ellers bare bliver ved med at klø på omkring de forcer som brutal, krystalklar slagkraft og flair for melodi, der allerede lokkende lover om mere af fornem kvalitet. Få fat i drengene på
nvlvs999@hotmail.com og slip en beskeden sum blodpenge for at erhverve
dig et eksemplar. Det her er helt sikkert en start, men det er fandeme
også en lækker en af slagsen. – guldmann
|