novembre – novembrine waltz |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCC | 22.10.2001 | Prog. Death Metal | Century Media/Nordic Metal | -- |
| Novembre har hørt Opeth… Novembre har hørt rigtigt meget Opeth! Så meget er tydeligt på italienernes fjerde album "Novembrine Waltz". Biografien påstår ellers at man også skulle kunne høre inspirationer fra ældre Anathema og Katatonia, men dette finder jeg noget sværere at høre. Problemet er bare (udover den manglende originalitet selvfølgelig) at de ikke når Opeth til sokkeholderne og specielt på vokal-området halter det. Hverken den growlede eller specielt den rene sang nærmer sig Mikael Åkerfeldts halvguddommelige præstationer indenfor området. Derudover har forsanger Carmelo Orlando en uheldig evne til, med mellemrum, at diske op med nogen uheldige, nærmest glade, melodier hvilket ødelægger en del ellers fede passager. Ellers kan han også finde på at ødelægge numrene med en irriterende råbevokal. Albummet indeholder også en udmærket gæsteoptræden fra Ann-Mari Edvardsen (ex – 3rd and the Mortal) på Kate Bush covernummeret "Cloudbusting", som ikke er et direkte dårligt nummer, bare håbløst malplaceret og derudover også alt for langt (der er en grund til at pop-numre varer 3.30 minutter). Alt dette kunne godt få det til at lyde som om at det var et elendigt album Novembre havde fået skruet sammen, men dette er ikke tilfældet. Hvis man er helt tosset med Opeth og bare skal have mere og samtidig kan leve med ovenstående kritikpunkter så er Novembrine Waltz måske noget for én, men jeg vil stadig råde til at lytte får man køber. Om ikke andet så giver albummet én en ustyrlig lyst til at smække en af sine Opeth plader på! -dave Kom med kommentar i vores FORUM |