Har ingen anelse om hvilken stakkel der har lagt hjem til opstillingen af det raserede værelse på coveret af ”Damage Done”, men midt i det syndige rod kan man bl.a. spotte plader og flænsede plakater med Judge, Shark Attack, Sick of it All, Warzone og Madball, og det i sig selv er jo et ret godt fingerpraj om, hvor No Turning Back har planket deres musikalske bagage fra. Med rødder i den klassiske Revelation lyd (Bold, Judge, SOIA, Chain of Strenght osv.) får den fuld skrue i en lille halv times tid, men alligevel har de her hollændere altså også en mere nutidig tyngde at gøre godt med. Det afholder dem bare ikke for på bundlinien at fremstå som ualmindelig oldschool – og så desværre også lige en anelse trivielle, selvom energimåleren konstant giver udslag i den høje ende af skalaen, men der har vi så nok også humlen i problemet…mangel på variation.

Selv på de lyriske barrikader er det den vanligt trættende smøre om dedikation over for scenen kontra brudt tillid, og det er jo alligevel hørte hundredvis af gange før, så her springer vi bare let og elegant videre til næste punkt på dagsordenen, nemlig en vanligt fornuftig Antfarm produktion, der sparker godt fra sig og hæver numrene et par takker over den grå masse af hætteklædte ungersvende med stramme miner i ansigtet. Man mærker uden problem lyden ekstra tydeligt i mellemgulvet, og ved akut forstoppelse er det helt sikkert noget, der burde kunne sætte gang i systemet igen, fuldt ud på linie med en ordentlig omgang fiberholdig kost.

Gav bandet selv den så bare lige en sidste skalle som f.eks. Knuckledust, ville resultatet også blive mere glorværdigt…men det gør de bare ikke. Er de allerede nævnte inspirationskilder dog din kop pis, så giv da endelig No Turning Back en chance, for direkte skidt er det sådan set heller ikke. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM