I rummet kan ingen høre dig skrige, og samme regel gælder skam også, når schweiziske Nostromo drøner løs. Som den opmærksomme sci-fi eller horror entusiast nok allerede har bemærket, er bandet opkaldt efter rumskibet i den første "Alien" film. Og det er faktisk en ret god reference, da Nostromos adfærdsmønster er nogenlunde ligesom det, man finder hos det glubske rovdyr i skyggerne, der blot venter på at slå til med præcision og nådesløshed, når situationen er mest gunstig. De er ganske enkelt i toppen af fødekæden uden ret mange nævneværdige fjender fra naturens side.

Måske er der faktisk et tophemmeligt genetisk forsøg på spil her. Vi har de skæve rytmer og riffs fra bands som Meshuggah og Botch, en sindssygt stressende stemning, ikke ulig Crowpath og DEP, og så er der lige et skvæt moderne grind og et par akustiske passager oven i hatten. Rystet godt sammen og serveret med en ukuelig, pågående og altopslugende passion. En lille knaldperle som "Pull the Pin" dukkede oprindeligt op på splitten med Blockheads, men i modsætning til at jeg vist næsten allerede har slidt den oprindelige single ned, så føles denne her voldsudladning endnu ikke hverken udtjent eller flad.

Når andre lignende konstellationer måske formår at lokke dig henover et par musefælder, så trækker Nostromo nærmere deres ofre gennem en skov af bjørnesakse.

Jeg har en klar vision om inden længe at investere i den nyligt udsendte og meget omfattende "Alien Quadrilogy" DVD boks, men inden de likvide midler er rejst til dette ikke helt billige projekt, må jeg søge mit fix af hektisk rædsel og stressende energi andetsteds. Og så er det ganske belejligt at Nostromo leverer varen på de punkter til fulde med "Ecce Lex", for her er loven og de nye forskrifter for, hvorledes den metalliske HC optimeres til fulde. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM