På dette tredje udspil har Norma Jean valgt at slå pjalterne sammen med mr. nu-metal, Ross Robinson, og ud af den kollaboration er kommet et mindre bastant resultat i forhold til, hvad vi ellers har oplevet fra bandet med hjemby i Atlanta, Georgia. Overvejende tager ”Redeemer” sig ud som ”O’ God, The Aftermath” med afrundede kanter, og den dissonante fjendtlighed fra ”Bless the Martyr and Kiss the Child” skal der ledes længe efter. I stedet har man prøvet at tillempe sig nogle af de utøjlede rock-egenskaber, bl.a. Every Time I Die besidder, og friskt lyder det. Men med inspirationen fra Deadguy og Botch sat ud på sidelinjen mister Norma Jean desværre et vist moment af fremstød og aggression.

Væk er det ætsende udtryk til fordel for noget, der rent faktisk fungerer fra tid til anden, men stadig lader en del tilbage at ønske. Længden på sangene er kortet ned - du får altså intet monumentalt tour de force i nærheden af ”Pretty Soon, I Don't Know What, But Something is Going to Happen” - og mange af dem er helt behagelige at lytte til. Hvad sker der lige her? Cory Brandan har videreudviklet den ”rene”, egentlig ganske grove sangstemme, vi tidligere har hørt lidt til på bl.a. ”Bayonetwork: Vultures in Vivid Color” fra forgængeren, og det åbner stærkt op for tilgængeligheden. Når noget endelig vækker genklang til førhen, er derimod næsten for meget af det gode – ”you put me in the grave” stykket fra af ”Temperamental Widower” tager sig ud som en polering af Josh Scogins ”she simply will not die” mantra helt tilbage fra ”Face:Face” på debuten. Det rykker stadig, men uafværgeligt med en vis deja-vu fornemmelse.

Om et mindre forvredet Norma Jean med folderne glattet ud er noget for dig, kommer selvfølgelig også an på, hvilke tendenser fra ”O’ God, The Aftermath”, du tog bedst imod. Skelsættende på samme måde som forgængerne føles ”Redeemer” ikke sådan uden videre. I hvert fald ikke i min bog. Velsagtens er det et solidt album, dog uden den dose usunde og forskubbende kaos, der førhen gjorde deres udlægning af metallisk hardcore så altopslugende og fængslende. -guldmann

 

Du kan læse flere anmeldelser/artikler skrevet af Guldmann på det nystartede musik webzine Transmission.nu HER.

Kom med kommentar i vores FORUM