nile - in their darkened shrines clonepop

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCCCC 09.09.02  Death Metal Relapse/MNW Bob Moore
 

År 2002s suverænt mest ventede Death Metal udgivelse har uden tvivl været Nile's "In Their Darkened Shrines". Et album hvor bandet skulle søge at leve op til den guddommelige standard de to albums "Amongst The Catacombs Of Nephren-Ka" og "Black Seeds Of Vengeance" har sat i fortiden.

Nile bruger deres brutale og tunge Death Metal til at dyrker en enorm fascination af oldtidens egyptiske historie og kultur. Den brutale og altødelæggende Death Metal er bygget ind i en fabelagtigt kulisse af Dommedagshorn, Sitar og mange andre etniske indslag. Denne kreative vision er båret af hovedmanden Karl Sanders, som trods en del udskiftninger i lejren har holdt bandet på den smalle sti mod et nyt mesterværk.

Og lad det være sagt med det samme, ikke blot lever "In Their Darkened Shrines" op til forgængerne, men den videreføre også Nile's udvikling frem mod den Dødstrone, som bandet mere end noget andet i denne verden fortjener. I forhold til tidligere har Nile fremdyrket en kompleksitet og dybde i udtrykket, som gør albummet til et kolossalt værk at mestre.

Hvert enkelt komposition har indbygget så mange detaljer og lag, at man nærmest kan blive helt fortabt i dem. Albummet åbnes af den brutale og samtidige pompøse "The Blessed Dead", der fungere som den perfekte indgangsport til et stort album. Den tunge og langsomme "Sarcophogus" bevæger sig som en forvreden mammut igennem ørkenens brændende helvede. Det episke monster "Unas Slayer of the Gods" kan sagtens udråbes som det største Nile nogensinde har skabt. Også "I Whisper in the Ear of the Dead" og "Churning the Maelstrom" skal nævnes som højdepunkter.

Albummet afsluttes af det mægtige titelnummer, som er delt op i 4 arkter, bare lige for at understrege de kolossale proportioner vi er ude i her. Nile demonstrere hvordan man skaber progressivt og storslået Death Metal af den højeste klasse. Især akt 2 : "Invocation to Seditious Heresy" er en stemningsfuld eksplosion.

Enhver Metal fan SKAL sikre sig dette sublime mesterværk af gennemslagskraft og kreativitet. Og går du rundt og tror at Slipknot er kongerne af den ekstreme metal, så kom ind i Nile's mørke tempel og få en lektion du aldrig glemmer. -and


Kom med kommentar i vores FORUM