Ro i klassen!
Det er tid til en historietime, og dagens emne er den svenske death metal scenes historiske udspring.
Det skete i de dage i det herrens år 1987, at et par helt unge rødder ved navn Nicke Andersson og Alex Hellid blev trætte af at spille covernumre i hardcore bandet Brainwarp, hvilket fik dem til at slå pjalterne sammen med Lars-Göran Petrov og Ulf Cederlund fra kultbandet Morbid. Hermed var Nihilist en realitet, og det første legendariske demo ”Premature Autopsy” blev udgivet i 1988, efterfulgt af ”Only Shreds Remain” demoen senere samme år, hvor Johnny Hedlund, der senere skulle blive manden bag Unleashed, stod for bassen. Sidstnævnte demo markerede begyndelsen på samarbejdet med produceren Tomas Skogsberg og det senere så berømmede Sunlight Studios i Stockholm. Nihilist begyndte nu så småt at skabe røre i undergrunden på baggrund af tape-trading og øget live-virksomhed, og i 1989 så den 3. demo ”Drowned” dagens lys. Interne stridigheder i forholdet til Johnny Hedlund fik dog snart Nihilist til at falde fra hinanden, og Nicke, Alex, Lars-Göran og Ulf valgte at fortsætte under navnet… ENTOMBED! Lynhurtigt gik man igen i studiet med David Blomquist fra Dismember på bas og indspillede ”But Life Goes On” demoen, og resten er, som de siger, death metal historie. Class dismissed! 

Numrene fra alle disse stilskabende demo-bånd er nu endelig blevet samlet på én CD, så alle har muligheden for at høre, hvor både Entombed og svensk death metal overordnet set har sin karakteristiske lyd og rå attitude fra. Her får man klassiske numre som “Revel in Flesh”, “When Life Has Ceased”, “Supposed to Rot”, “But Life Goes On”, “Morbid Devourment”, “Abnormally Deceased”, “The Truth Beyond” og “Carnal Leftovers”, der senere endte op i andre versioner på Entombeds 1990 debut “Left Hand Path”, samt ”Severe Burns”, der dukkede op igen på ”Clandestine” fra 1992 og tilmed en sej coverversion af ”Radiation Sickness”, oprindeligt lavet af Repulsion, der vel nærmeste var for udviklingen af den tidlige amerikanske death/grind scene, hvad Nihilist/Entombed var for skandinavisk dødsmetal. 

Tager man de historiske briller på, fortjener denne udgivelse i den grad topkarakter; kan man lide death metal som den oprindeligt lød, bliver det simpelthen ikke meget bedre. Hørt med de sidste 15 års musikalske udvikling på den ekstremmetalliske scene i mente, kan man dog godt høre, at der er sket meget i den mellemliggende periode, både hvad angår det spilletekniske niveau og den produktionsmæssige side af sagen. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor godt disse primitive og råt rykkende old school death metal hymner holder sig den dag i dag; musikken lever og ånder på en helt anden måde end hos mange af nutidens kliniske bands, og netop deri ligger Nihilists tidløse charme. Nihil sine Nihilist. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM