Lad blodet flyde og indvoldene vælte ud – Necrophagia er tilbage. Hele fem år er der gået siden deres forrige fuldlængde album udkom, men nu er de vendt tilbage for at sprede skræk og rædsel med deres gore metal, der sagtens kan ses som det musikalske sidestykke til Dario Argento eller Lucio Fulcis udfoldelser på det hvide lærred. 

De blodige udgydelser skifter fint mellem Frediablo og Fugs flænsende og knivskarpe riffs over til Mirai Kawashimas ekstremt creepy og nervepirrende keybordspil, og det er virkelig skummel en kombination, som får det til at risle koldt ned af ryggen på lytteren. På ”Maim Attraction” går der endda lidt melodeath i den, og kommer som en meget fin afveksling fra de ellers så barske toner.

Killjoy har engang udtalt om sin vokal, at han gerne ville have den til at lyde som den dæmon, der besatte Reagan i ”The Exorcist”, og den beskrivelse af hans infernalske gurglen og skrigeri er bestemt ikke helt ved siden af. Her efter en håndfuld gennemlytninger af ”The Divine Art of Torture” vil han i hvert fald skulle gøre en hel del for at overbevise mig om, at han IKKE er en dæmon fra det dybeste helvedes afgrunde.

”Blaspheme the Body”, “Parasite Eve” og “The Sick Room” er alle fuldtræffere med kødøksen, der nok skal formå at bringe den indre zombie på banen hos de fleste.

Jo tak, der er materiale nok til de næste mange nætters mareridt på ”The Divine Art of Torture”, så hvis du ikke er bange for at ligge søvnløs eller bare har nerver af stål, så kan du roligt slå til her. ”God is not here with us now, there is only the darkness here…and your death”. –guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM