Metal Blade har virkelig skudt papegøjen ved på stribe at gafle spændende metal/hardcore hybrider, som The Red Chord, Born from Pain og Into the Moat, men visse af deres ivrige indhug i scenens udbud forstår jeg simpelthen ikke motivationen bag. Måske er det ”fordi de andre har det, skal vi også ha’ det” syndromet kombineret med den ukritiske metalcore-tørst, der spiller ind, når ting som tyske Neaera slipper ubesværet igennem nåleøjet, for det ville godt nok være falsk vidnesbyrd af ondeste kaliber, hvis jeg påstod, at deres debut, ”The Rising Tide of Oblivion”, har været i stand til at vække varig interesse hos mig. Riff-rytteriet går i lige linie mod Göteborg, men det har vi jo ligesom efterhånden hørt et par gang før, og der er langt op til kvalitetsniveauet og nerven hos f.eks. de oprindelige mestre i Darkest Hour.

Glimtvis inspiration fra melodisk black og metallisk hardcore af den gamle, belgiske skole giver et par afbræk i den håbløse ørkenvandring, Neaera pisker sig igennem, men i bund og grund er albummet ca. lige så dødsenstrist og identitetsløst som landmændene Maroons ”Endorsed by Hate”. Smertetærsklen er nået, og den kvalitetsbevidste lytter behøver sådan set ikke engang spilde tid på at overveje et nærmere bekendtskab med ”The Rising Tide of Oblivion”. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM