Nasum er en del af den ypperste grind elite – det beviste de med ”Human 2.0”, der blæste metalelskere i stribevis omkuld. Årsagen til denne succes var, at Nasum her havde forstået at blande den sædvanlige ”over stok og sten” grind formular op med, de inden for grind scenen, progressive elementer som groovy midtempo passager, hårrejsende melodilinier og en lyd, der ligner den man kender fra diverse metalcore combos. Det var derfor med stor iver, at jeg så frem til opfølgeren ”Helvete”, som nu er landet i mine maniske hænder, og derved får chancen for et teste kvaliteten af bygningskonstruktionen på mit hjems fire vægge.

Vokalist/guitarist Mieszko Talarczyk er efterhånden blevet en hærdet producer på den svenske metal og hardcore scene, så han har selvfølgelig selv stået for den infernalske lyd herpå. Helt klart et bevis på devisen om, at hvis man skal have gjort noget ordentligt, så må man gøre det selv, for jeg har intet at udsætte på denne indsats. Alle instrumenter får frit spillerum, dog uden at det ender i en indbyrdes kappestrid, da de har godt med plads at boltre sig på i lydlandskabet. Jeg er især begejstret for den pardonløse trommelyd, selvom den nok ved overdreven indtagelse kan være skadelig for min knoglestruktur…skidt med det!

Sangskrivningen deles ligeligt at Talarczyk og trommeslageren Anders Jakobsen, hvorimod bassist Jesper Liveröd kun har strikket et par enkelte numre sammen – han har så også siden hen forladt bandet for at koncentrere sig om Burst. Tit og ofte er grind albums noget man bare lader sig bombardere af i en lang køre, men her kan man sagtens pille de enkelte kompositioner ud og fremhæve deres kvaliteter. 

Knockout’eren ”Whip” (der gæstes af napalmdrengen Shane Embury på bas) åbnes f.eks. med en helvedes fed (pun intended!) crustpunk intro, der går lige over i en malstrøm af blastbeats og stemmebåndsskadeligt skrigeri – det føles lidt som jeg forestiller mig det må have været, at få nappet et par tænder ud hos den lokale smed tilbage i de gode, gamle dage… En anden perle er den forbavsende melodiske ”Stormshield”. Hov, sagde jeg melodisk? Jo, det er den skam så sandelig også, men frygt ikke, for Nasum kan multitaske og glemmer af den grund ikke det vi godt ka’ li’…smadder! Jeg håber desuden, at den lille opsang ”We Curse You All” når ud til den tiltænkte målgruppe, for utilfredsheden med de ikke konstruktive og kedelige elementer af nutidens såkaldte ”menneskehed” slås her fast med syvtommersøm.

Nasum er en del af den ypperste grind elite – det beviser de også med ”Helvete”. Albummet ligger på præcis samme niveau som forgængeren, der ganske enkelt var suveræn, så jeg klager ikke. Jeg håber dog, at de næste gang fornyer deres udtryk lidt, så der ikke går AC/DC i den, og de ender med at lave en række relativt enslydende albums i rap. –guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM