Måske har de i stedet valgt at begynde opførslen af et rumfartscenter i hjemstaten Cleveland for at bygge videre på den trappe mod himmellegemerne, som ”Crave and Collapse” allerede har vist sig at være. Forestil dig en progressiv – nærmest ”kosmisk” – hardcore lyd, som den Cave In praktiserede på overraskelsesbomben ”Jupiter” for nogle år tilbage. Store klangflader og fantastiske, udsvævende melodier. Fik du den? Godt, så smider vi lige en markant dosis aggressiv hardcore oven i bøtten - f.eks. lyden af andre ældre Hydra Head bands - smækker låget på, ryster lidt…og vupti, så er der serveret end dampende, pulserende cocktail for alle de hardcore/emo drenge og piger, der søger noget ud over det sædvanlige. Især må det begrædes og forbandes langt væk, hvis frontmanden John Pope ikke fortsætter vokalarbejdet i andre projekter for eftertiden. Den mand besidder en vidtspændende stemmepragt og gaber uden besvær over alt fra forbløffende harske skrig over til beroligende harmonier, der sænker pulsen igen få øjeblikke efter, at hjertet har været helt oppe i halsen og vende.

Lige glat kører det ikke altid, men legen med højtsvævende rock og dristige nødlandinger, eller ligefrem hardcore styrt som på den imponerende aggressive ”Pride/Politics”, er omdrejningspunktet for spændingen her, og vælger man at lege med, er der mange uforudsigeligheder at stornyde. Selvom det fra tid til anden trækker lidt i langdrag, kan jeg sagtens se en ret stor potential målgruppe for lyden, nu hvor bands som The Mars Volta og førnævnte Cave In storhitter, så giv endelig Narcissus en chance og vær med til at skabe smukt eftermæle for bandet. – guldmann