Napalm Death er sikret en plads i de musikalske historiebøger, som bandet der krediteres for i sin tid at have skabt grind-core genren, først og fremmest via de stilskabende albums ”Scum” og ”From Enslavement to Obliteration”. Senere har Napalm Death så eksperimenteret med både mere almindelig dødsmetal som på albummet ”Harmony Corruption”, og en række mere moderne lydende, Fear Factory-inspirerede outputs i sen-90´erne. I år 2000 genfandt Napalm Death så med held deres gamle grind-core rødder på albummet ”Enemy of The Music Business”, dog i en mere velovervejet og ikke mindst velproduceret version, end i de glade sen-80´er dage.

Nu er Napalm-drengene så tilbage med deres nyeste og 10. full-length album, ”Order of The Leech”, som tager tråden op fra ”Enemy of The Music Business”.

Umiddelbart er der nemlig ikke sket den store udvikling i Napalm Deaths musik; vi taler stadig om typisk tight Napalm Death grind-core krydret med inputs fra både dødsmetal og støj/industrial scenen, samt den typiske vekslen mellem Barney Greenways subwoofer-agtige vokal og de high-pitchede skrig, der ofte høres i baggrunden.

Man kan indvende, at ”Order of The Leech” ikke just bidrager med noget revolutionerende til Napalm Deaths diskografi, som f.eks. ”Scum” gjorde det i tidernes morgen, og det er også eneste årsag til, at jeg ikke uddeler en højere karakter. Da Napalm Death jo reelt set selv har skabt den traditionelle grind-core genre, kan man dog næsten ikke tillade sig at kritisere, at de vælger at spille netop denne stil, og det er i hvert fald hævet over enhver tvivl, at ”Order of The Leech” er et kvalitetsprodukt på alle niveauer; fra musik, produktion og til det typiske, men fede artwork.

Det er svært at fremhæve nogle numre frem for andre, da der ingen decideret dårlige numre er, men numre som den lynhurtige ”The Icing on The Hate”, den nærmest hysterisk maniske ”Forewarned is Disarmed” og den lettere groovy ”Farce and Force” er alle fine eksempler på Napalm Death, når de er i topform. 

Napalm Death har altid været et hårdtarbejdende band af folket, som man altid har kunnet regne med som leverandører af kvalitetsmusik, i stedet for at brænde krudtet af på skandaler, imagepleje og andet kommercielt lalleri, og man må sgu tage hatten af for et band, der på snart 20. år kan levere ekstrem metal, der lyder lige så frisk og relevant som hovedparten af deres yngre kollegaer.

Konklusionen må være, at inkarnerede Napalm Death fans roligt kan begynde at spekulere i at halal-slagte sparegrisen og investere i svinet, og alle andre der er så meget som bare perifert interesserede i ekstrem metal generelt, kan også med fordel tjekke ”Order of The Leech” ud. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM