Efter en 4 års pause er Svenske Naglfar tilbage med deres 3. full-length siden deres debut ”Vittra” fra 1995, og titlen på det nye album ”Sheol” der betyder Helvede på Hebræisk, skal øjensynlig i form af albummets 9 skæringer symbolisere de 9 helvedeskredse som beskrevet i Dante Alighieris Guddommelige Komedie.

Jeg har allerede set anmeldere lovprise ”Sheol” som en mulig kandidat til titlen som årets album, og samme anmeldere omtale Naglfar som mægtige Dissections naturlige arvtagere, men det har jeg nu svært ved at høre på baggrund af materialet på ”Sheol”.

Ganske rigtig spiller Naglfar deres afart af black/death metal ud fra samme recept som f.eks. Dawn og Dissection; altså en kombination af de isnende melodier og stemninger fra black metallen og så brutaliteten og tyngden fra death metallen; men modsat de to nævnte bands virker ”Sheol” sært uinspirerende på undertegnede. Alle numrene udføres såmænd overbevisende nok; Naglfar består tydeligvis af teknisk velfunderede, tighte og sammenspillede musikere, men kun nummeret ”Unleash Hell” formår med sit beskidte og rockede udtryk at skille sig positivt ud fra mængden af numre på ”Sheol”.

Måske er det brugen af en monoton, total standard skrigevokal?
Måske er det de i mine ører ret enslydende og uinspirerede arrangementer?
Måske er det manglen på den sidste snert aggression og personlighed?

Som I nok har forstået, har jeg egentlig svært ved at sætte ord på hvorfor ”Sheol” ikke rigtigt fænger for mig, for som sagt spiller Naglfar tight, kompetent og tilmed i en stilart som normalt tiltaler mig, men udfordre Dawn og især Dissections position som kongerne af black/death metal genren kommer Naglfar for mit vedkommende nok aldrig til. Men det skal ikke forhindre fans af black/death metal genren i at give ”Sheol” en chance, for det kan meget vel være, at man i lighed med mange andre anmeldere falder pladask for Naglfars musikalske udskejelser i højere grad end jeg gjorde. Giv Naglfar en chance… -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM