my dying bride - meisterwerk II |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CC | 18.06.2001 | Doom | Peaceville/Nordic Metal | -- |
| Lad mig sige det med det samme: Dette er en tung omgang at komme igennem. I næsten en time sidder man og r..keder sig. Ja, det er hårde ord, men ikke desto mindre undertegnedes ydmyge mening. Dette skulle ifølge info'en være en slags opsamling af bandets bedste øjeblikke (sammen med 1'eren, forstås), som deres fans har været med til at bestemme. Jeg kan derfor ikke undgå at blive en anelse selvtilfreds over aldrig at have stiftet bekendtskab med MDB før. Samtidig tillader jeg mig dog at tvivle på at dette skulle være noget af deres bedste. Anyway, skiven indledes med den gabende kedelige "Sear Me MCMXCIII", som vader rundt i den samme smøre hele nummeret igennem. Først tror man det er noget introværk, men niks. Dernæst "Follower", som aldrig har været udgivet før, hvilket den nok hellere ikke burde. Derudover er der puttet et over 10 år gammelt nummer "Catching Feathers" fra bandets første demo "Towards the Sinister". Stilen er tidlig 90'er Black/Death, så det taler vist for sig selv! Også 2 ikke særlig nævneværdige covernumre. En underlig blanding af nyt og gammelt materiale med forskellige produktioner og stil. At sangeren til tider mest minder mig om et af de her narkosvækkede britpop-vrag, gør ikke sagen bedre. Er man inkarneret MDB fan, er denne skive sikkert meget sjov, da der er lidt af den slags pudsige og specielle ting på, (der er også inkluderet en cd-rom video; "For You") men deres dræbende trivielle og klichéprægede stil tiltaler ikke mig. MDB redder sig selv på målstregen og får et C for den semifede "She Is The Dark", og et C for at være MDB, der trods alt har været lidt nyskabende indenfor Doomgenren. Er du til Doom, vil jeg hellere anbefale bands som Type O Negative, Solitude Aeturnus og Within Temptation. -bo |