Mudvayne fik et voldsomt gennembrud med debuten "L.D. 50" for 2 år siden. På det album præsenterede bandet deres alternative indgangsvinkel til Nu Metal-genren med inspirationer fra især Tool. På trods af at debut var voldsomt ukonstant og skæmmet af nogle grumme sorte pletter, så var det alligevel et kærkomment bidrage til en scene, som bestemt ikke altid er tynget af den store nytænkning.

"The End of All Things to Come" er albummet hvor Mudvayne skal vise at deres budskab kan holde og at bandet evner at tilfører deres udtryk nyt blod. Stilmæssigt så er Mudvayne på det nye album blevet en tand mere melodiske, samtidigt med at den fremragende bassist Rü-d er knapt så langt fremme i lydbilledet som på "L. D. 50". Mudvayne har også skruet en anelse ned for de tekniske ambitioner på det nye album, hvilket giver et mindre rodet resultat, som så til gengæld også savner lidt af debutens dybde. 

Albummet åbnes på godkendt vis af den tunge "Silenced", hvorefter Mudvayne går ned i tempo på "Trapped in the Wake af a Dream" inden hittet "Not Falling" fyldt med melodi og energi viser et band i storform. Men det er først på tracks som "Skrying" og "A Key to Nothing" at albummet løfter sig helt op kreativt. Her viser Mudvayne deres unikke evne til at skabe noget som ingen andre indenfor den "nye" metal kan eller tør.

Desværre for Mudvayne så har de en vis evne til at udlægge rene minefelter for lytteren i form af et eller flere numre, som trække det flotte helhedsindtryk væsentligt ned. På det nye album er det især en kvalmende rædsel som "World so Cold", som koster Mudvayne minimum et C i min karaktergivning. Men alligevel er et "The End of All Things to Come" et stærkt album, men ingen tvivl om at Mudvayne kan blive endnu bedre i fremtiden. -and

Kom med kommentar i vores FORUM